Voerså: Sponsor-cykelløb gav kr. 41.194,-

Voerså: Sponsor-cykelløb gav kr. 41.194,-

31. august 2015 - kl. 9:30 - af

Det var Voerså IFs Venners sponsorcykelløb, der blev afviklet på byens hovedfærdselsåre lørdag 29. august. Kun 12 stillede op for at køre penge sammen til ungdomsarbejdet i Voerså IF, men formanden for vennerne, Poul Thomsen, trøstede sig med, at det var bedre end sidste år.

På en rute gennem byen fra syd til nord med to bakker, der skulle forceres flere gange både op- og nedad, blev der trampet i pedalerne og svedt en del, i det gode sommervejr. Det var da også helt tydeligt efter løbet, at flere listede rundt på stive ben efter at have strukket ud.

Både nuværende og tidligere fodboldspillere fra klubben deltog i løbet. Ældste deltager var Preben Vejrum, der er 62 år gammel, og de yngste var drenge fra Voerså IFs U 11 fodboldhold.

Formanden for Voerså IF, Ole Kristensen, kørte flest kroner i kassen nemlig 11.320 -. Nr. 2 blev Mark Molbjerg med kr. 8.874 – og nr. 3 Lars Berg Jensen med kr. 5.000 -.

Ældste mand i feltet, Preben Vejrum, kørte 28 km. Det samme gjorde Mark Molbjerg, og som nr. 3 kom Allan Eckhardt med 26.

Tekst og fotos. Cille Strøm

IMG_8895 IMG_8874 IMG_8906 IMG_8876 IMG_8877 IMG_8898

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Voerså: Sponsor-cykelløb gav kr. 41.194,-' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger