Giv børn eller børnebørn ejerboligen uden arveafgift

Giv børn eller børnebørn ejerboligen uden arveafgift

23. august 2015 - kl. 0:13 - af

billed Helle Moerch SoerensenEjer man sommerhus eller anden ejerbolig, er det muligt at overdrage det til børn eller børnebørn i levende live, uden at der skal betales arveafgift eller gaveafgift i forbindelsen med overdragelsen.

Måden at gøre det på er at overdrage sommerhuset til en pris af 15 % under den offentlig ejendomsvurdering. Man behøver derfor ikke at sælge til den pris, man kan få i fri handel. Prisen må dog på den anden side ikke være lavere end 15 % under den offentlige ejendomsvurdering, idet man ellers kan komme til at betale gaveafgift af købsprisen. Er den offentlige ejendomsvurdering eksempelvis på 1.000.000 kr., er det muligt at overdrage boligen til 850.000 kr. til børn eller børnebørn, uden at der skal betales arveafgift eller gaveafgift.

I forbindelse med overdragelsen, bør der laves en købsaftale, hvor prisen og vilkårene for betaling fastsættes. Betalingen kan naturligvis ske kontant, men købesummen kan også betales ved, at forældrene giver børnene afgiftsfrie beløb, som de efterfølgende bruger til udbetaling for boligen. Der er i 2015 mulighed for at give beløb på 60.700 kr. til hvert barn eller barnebarn.

Der kan for den resterende del af købesummen laves et lån mellem forældrene/ bedsteforældre og børn/børnebørn. Der er ingen krav til, at lånet afdrages, eller at der betales renter på lånet. Der skal dog laves et gældsbrev, som viser, hvad børn eller børnebørnene har lånt til betaling af den resterende del af købesummen. Det er også vigtigt, at lånet laves, sådan at forældrene eller bedsteforældrene kan kræve det indfriet uden varsel. Det kaldes et anfordringsgældsbrev.

Er købesummen eksempelvis på kr. 850.000, skriver man i købsaftalen, at købesummen betales med ydelse af gave på kr. 60.700, mens restkøbesummen betales med et gældsbrev på kr. 789.300.

Hvis forældrene og børnene ønsker, at der skal afdrages på lånet, kan det naturligvis ske kontant. Det er dog også muligt, at lånet afvikles med det gaveafgiftsfrie beløb, som hvert år kan gives fra forældre/bedsteforældre til deres børn/børnebørn. Når lånet afvikles med gaveafgiftsfrie beløb, er det vigtigt, at afviklingen sker som et udslag af årlig gavmildhed. Det betyder, at gældsbrevet under ingen omstændigheder må udformes, så at forældrene /bedsteforældrene forpligter sig til årligt at yde børn/børnebørnene afgiftsfrie pengegaver, som de bruger som afdrag på betaling af lånet. Man må eksempelvis ikke i gældsbrevet skrive, at ”lånet tilbagebetales over 10 år med de beløb, jeg hvert år kan give afgiftsfrit”. Gør man det, vil det udløse gaveafgift.

Når forældre eller bedsteforældrene overdrager deres ejerbolig til 15 % under den offentlige ejendomsvurdering, sker det nogle gange til alle børn/børnebørn. I det tilfælde er det en god ide at få lavet en aftale mellem de parter, som overtager boligen, hvor det bl.a. aftales, hvordan udgifterne skal fordeles, og hvad der skal ske, hvis en af børnene ikke længere vil eje en andel af boligen.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til advokat Helle Mørch Sørensen, Advokatfirma HjulmandKaptain, tlf. 70151000.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Giv børn eller børnebørn ejerboligen uden arveafgift' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER