25 år med Falcks brandstation i Østervrå

25 år med Falcks brandstation i Østervrå

21. august 2015 - kl. 8:51 - af

Brandstationsleder Gorm Rosendal kunne 1. juli fejre 25 års jubilæum ved Falcks brandstation i Østervrå. Jubilæet blev i lørdags markeret ved en sammenkomst på stationen.

Den 1. juli 1990 blev Gorm Rosendal ansat som brandsvend på Falcks brandstation i Østervrå. I lørdags var alle kollegerne med koner, kommunens indsatsledere og beredskabschefen samt familien mødt op for at fejre jubilæets hovedperson.

Stationsleder Niels Nørhave var også mødt op for at hylde den lokale brandstationsleder i Østervrå. I sin tale roste Niels Nørhave Gorm Rosendal for hans indsat gennem 25 år. En karriere, der blev indledt som brandsvend og senere udbygget med en titel som holdleder og røgdykkerinstruktør og siden 1. juni 2012 brandstationsleder.

– Du har i dit private arbejdsliv haft flere jobs som leder, og disse kompetencer har du taget med dig over i dine opgaver for Falck, sagde Niels Nørhave. Jobbet som brandstationsleder er anderledes og byde på nogle udfordringer, som du har taget på sig og løst. Du er engageret, har stort overblik og en positiv tilgang til de opgaverne du løser i et godt samarbejde med dit mandskab, som du nyder stor opbakning fra.

Falck’ seks værdier passer godt på dig: Handlekraftig, troværdig, kompetent, hjælpsom, tilgængelig og hurtig, sluttede Niels Nørhave.

Hvorefter Niels Nørhave overrakte Gorm Rosendal 25 års medaljen – til Gorms kone Inge var der en buket blomster.

I sin tale så Gorm Rosendal tilbage på 25 gode og spændende år. – Hvor mange ture, det er blevet til med brandbilen, det har jeg ikke regnet på, men jeg tror næsten, jeg kan huske de fleste, hvis jeg lige fik lidt tid til at tænke mig om, sagde jubilaren og fortsatte. Der har været mange oplevelser, nogle bedre end andre, men noget af det, der har gjort stort indtryk var nok en melding i 1994: ”Brand i kirke”, kan de nu også passe. Det kunne det, for der var ild i Østervrå Kirke. Høsten i 1995 har i hvert tilfald gjort indtryk med 40 udrykning på 10 dage – da boede vi på stationen. Andre markante slukningsopgaver var kroen i Voerså, Søholt Maskinstation, Hulsig Hede og Tranum Klit.

Det er et specielt og dejligt arbejde, men det der dejlig at kunne være med til at gøre en forskel for borgerne i lokalområdet, understregede Gorm Rosendal.

Der var en særlig tak til mandskabet for godt kammeratskab og mødeiver – Det gør mit arbejde lettere, konstaterede brandstationslederen. Der var også en stor tak til brandsvendenes bedre halvdele, for det er ikke let, når man også er gift med en brandbipper, som ofte giver lyd fra sig på de mest ubelejlige tidspunkter.

 

ÅB

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af '25 år med Falcks brandstation i Østervrå' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger