Udvalgsformanden i ”Må-godt-land” vil møde borgerne

Udvalgsformanden i ”Må-godt-land” vil møde borgerne

19. august 2015 - kl. 11:36 - af

Anders BrandtFormanden for Plan- og Miljøudvalget i Frederikshavn Kommune, Anders Brandt Sørensen (S) vil fra tirsdag den 25. august 2015 have træffetid på rådhuset.

Det betyder, at borgere, som har ønsker om at drøfte deres sager med udvalgsformanden, hver tirsdag fra kl. 10-12 kan møde op på rådhuset i Frederikshavn og få en snak med Anders.

– Mit ønske er først og fremmest at skabe åbenhed om de beslutninger, der træffes inden for plan- og miljøområdet, samt give alle i Frederikshavn Kommune mulighed for at møde deres folkevalgte og forelægge deres sager, siger Anders Brandt Sørensen.

– Det skal ikke være et ”klagekontor”, men en platform for drøftelser af de fælles udfordringer, vi som politikere og borgere har med at udvikle vores kommune sammen, pointerer han. Jeg skal ikke sagsbehandle eller blande mig i det administrative arbejde, men ofte er det godt som politiker at have hørt andre sider end embedsværkets fremstilling af sagerne, når der skal træffes politiske beslutninger. Sidst men ikke mindst er det mit ønske, at understøtte kommunens ønske om at være et ”Må-godt-land”, hvor vi møder folk med gode idéer med positiv nysgerrighed og opbakning. Ikke med paragraffer og løftede pegefingre, slutter Anders Brandt Sørensen.

Drøftelser med formanden for Plan- og Miljøudvalget vil primært berøre spørgsmål om:

  • Plan- og vejlovgivning
  • Affald og forsyningsområder
  • Naturbeskyttelsesloven
  • Byggeloven
  • Byfornyelse og boligforbedring
  • Miljø- og vandløbslovgivningen
  • Ejendomsregisterlovene
  • Byfornyelses- og boligforbedringsbeslutninger
  • Kollektiv trafik
  • Hyre-, rute- og fragtbilkørsel
  • Udarbejdelse af bygge- og boligprogram med videre

Bestil en tid
For ikke at gå forgæves, skal borgere, der ønsker at møde Anders Brandt Sørensen, kontakte direktionssekretær Betty Frost på e-mail befo@frederikshavn.dksenest mandagen før træffetiden. Man har fortsat mulighed for at aftale møder med udvalgsformanden ud over den fastsatte træffetid. I disse tilfælde skal man kontakte Anders Brandt Sørensen direkte på mailabso@frederikshavn.dk. Ordningen vil i januar 2016 blive evalueret, med henblik på at vurdere ordningens effekter og behov.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Udvalgsformanden i ”Må-godt-land” vil møde borgerne ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER