Regnskab for sundhedshuset i Sæby

Regnskab for sundhedshuset i Sæby

18. august 2015 - kl. 13:23 - af

Sundhedshuset5Sundhedsudvalget skal på udvalgets næste møde tirsdag den 18. august bl.a. drøfte et regnskab fra Region Nordjylland om regnskab for Sundhedshus Sæby.

Anlægsregnskabet udviser et mindreforbrug på 1.400.211 kr. Mindreforbruget vedrører håndværkerudgifter 371.012 kr., inventar 767.231 kr. og omkostninger 264.151 kr. De samlede udgifter til etablering af Sundhedshus Sæby udgør dermed 47.499.789 kr. Der er et tilskud fra staten på 23.960.000 kr. Restfinansieringen er dermed på 23.539.789 kr.

Restfinansieringen deles mellem Region Nordjylland og Frederikshavn Kommune i forholdet 53 % / 47 %. Beløbet udgør for Frederikshavn Kommune 11.063.701 kr. Restfinansieringen sker ved, at Sundhedshus Sæby optager et lån i Kommunekredit på det fulde beløb. Region Nordjylland og Frederikshavn Kommune garanterer for lånet.

Formålet – opførelse af et sundhedshus – er ikke låneberettiget, hvorfor garantistillelsen kræver en kommunal deponering af et tilsvarende beløb. Frederikshavn Kommune har søgt om deponeringsfritagelse og fået en låneadgang på 2.300.000 mio. kr. Lånet er hjemtaget i regnskab 2014. Frederikshavn Kommune har i budget 2014 og 2015 medtaget et beløb på anlægsbudgettet. I regnskab 2014 blev bevillingen udnyttet til at deponere et beløb på 4.762.000 kr. Det resterende beløb op til bevillingen på 4.982.000 kr. blev lagt i kommunekassen. I budget 2015 er der en bevilling på 5.058.008 kr. til Sundhedshus Sæby. Der mangler dermed 1.243.693 kr. for at opnå den krævede deponering på 11.063.701 kr. Beløbet er finansieret af låneadgangen på 2.300.000 kr. som blev hjemtaget i 2014. Deponeringsperioden er 25 år. Det deponerede beløb frigives med 1/25 del årligt.

Anlægsregnskabet er revideret af BDO. Revisors konklusion er, ”at projektregnskabet for projekt ”Sundhedshus Sæby” for perioden 23. maj 2012 til 16. januar 2015 i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med retningslinjerne i tilsagnsskrivelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet.”

Social- og sundhedsdirektøren indstiller, at Sundhedsudvalget anbefaler Økonomiudvalget at indstille til Byrådet at godkende anlægsregnskabet, og at kommunen garanterer for kommunens andel af lån til finansiering af Sundhedshuset på 11.063.701 kr., samt at der gives en tillægsbevilling på 1.243.693 kr. finansieret af kommunekassen.

Tekst af Per Rye

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Regnskab for sundhedshuset i Sæby' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER