
Ingen august uden avisindsamling og grillpølser
18. august 2015 - kl. 10:44 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Hver årstid har sine traditioner og for spejderne i Sæbygaard Gruppen er August lig med avisindsamling og grillpølser.
”Som en lille tak for de mange aviser vi får ind, har vi i en årrække inviteret byens borgere til at komme ned på P-pladsen på Munkevang og få en pølse med brød, serveret af nogle af vores lokale politikere. Det vil vi selvfølgelig også i år! Vi har inviteret Teknisk Udvalg og så selvfølgelig vores egne politikere fra Sæby. Lørdag den 22. August mellem 11-13 står de klar ved grillen på p-pladsen ved Munkevang og serverer pølser og en lille snak om genbrug.
Desværre er der ikke meget, der er gratis, så hvis man ønsker at sætte tænderne i en saftig grillpølse, skal man erlægge den fyrstelige sum af….et bundt aviser. Vi håber, at få lige så mange gæster som sidste år, hvor pladsen var godt besøgt i hele tidsrummet”, fortæller Kasper Holm, der er fra Sæbygaard Gruppens Avisudvalg.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Ingen august uden avisindsamling og grillpølser' til en bekendt