Foreslår klubhus med toiletfaciliteter

Foreslår klubhus med toiletfaciliteter

17. august 2015 - kl. 8:50 - af

Når Teknisk Udvalg holder møde i eftermiddag, har udvalget på dagsordenen bl.a. et indkommet borgerønske om, at et klubhus med toiletfaciliteter ved Byparken mellem Rosenvej og Skolevej i Sæby kan indgå i de kommende budgetforhandlinger.

Det hedder i henvendelsen, at Byparken er et dejligt rekreativt område for børn og voksne med legeplads, løbebane, basketballbane, petanquebane og et stort grønt areal til boldspil.

Parken besøges af dagplejen, børnehaven, skolen, teenagere og ældre borgere, hvor sidstnævnte spiller petanque 2-3 gange om ugen. Samtlige brugere gør opmærksom på, at der mangler toiletfaciliteter. Petanquespillerne mangler et klubhus, hvor de kan søge ly for blæst og regn, opbevare redskaberne og nyde den medbragte kaffe.

Kommunaldirektøren indstiller til udvalget, at man beslutter, at forslaget indgår i budgetforhandlingerne.

Tekst af Per Rye

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Foreslår klubhus med toiletfaciliteter' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger