Indvielse af det nybyggede Driving Range Skur

Indvielse af det nybyggede Driving Range Skur

4. august 2015 - kl. 10:38 - af

SONY DSCSæby Golfklub inviterede fredag den 31. juli 2015 til indvielse af det nybyggede Driving Range Skur og en såkaldt Money Making turnering, med det formål at skabe muligheder på banen eller i klubhuset, der ellers ej ville være økonomisk muligt.

Arrangementet startede kl. 12.00 med velkomst og tale ved bestyrelsesformand Svend Larsen. Svend takkede hovedsponsorerne bag projektet:

– Spar Nord Sæby, der har støttet med kr. 25.000,-
– Tuborgfondet, som har doneret kr. 25.000,- til en boldmaskine
– Scanel, som årligt forsyner klubben med bolde til en værdi á kr. 15.000,-
– Proshoppen ved Jakob Borregaard, som ligeledes sponsorerede kr. 25.000,-
– ArkiNord, som har tegnet huset og foretaget alle beregningerne som 25-års jubilæumsgave til Sæby Golfklub

Bestyrelsesformanden fortsatte: ”Dette projekt havde ikke været muligt uden de frivilliges bemærkelsesværdige indsats, og arkitektfirmaet Arki Nord vurderer, at deres mange timer gennem de sidste 5 måneder svarer til en værdi á kr. 180.000”.Efter den flotte tale overrakte Svend Larsen saksen til projektets sjakbajs Lynge Lindgren, som næsten dagligt har været i gang siden projektets begyndelse i marts måned. Lynge erklærede rangeskuret for åbent og klippede den røde silkesnor til stort bifald fra de fremmødte.

Efter indvielsen var der grillmad, og Carlsberg havde sponsoreret øl og vand til arrangementet. Ca. 45 personer var mødt op, og efter spisningen var der præcisionskonkurrence: Hvem kan ramme et net på 50 meter? Alle fik 3 forsøg, og selv om rigtig mange var tæt på, lykkedes det blot 3 personer at ramme. Svend Larsen ønskede tillykke til Lars Kristiansen, Carsten Thomasen og Kim Bæk, som alle vandt hver sin entrébillet til det storslåede golfarrangement, Made In Denmark i Himmerland, august 2016.

29 spillere var tilmeldt Money Making Turneringen selvsamme eftermiddag, og disse 29 mand (m/k) spillede sammenlagt kr. 24.855,- ind til arrangementet. Det var første gang i klubbens historie, at der blev afholdt denne type turnering. Præmiesummen løb op på over kr. 20.000,-, der var sponsoreret af Sæbys nye forsikringsagentur Eksakt Forsikring, og der var præmier til alle deltagerne i de 3 rækker inddelt efter handicap. Derudover var der præmier til de 5 største bidragsydere til turneringen, de såkaldte Money Makers.

Undervejs på runden blev der sørget godt for de 29 deltagere, og der var øl og vand fra Carlsberg samt frisk frugt fra SuperBrugsen, Sæby. Arrangementet blev en stor succes, og stemningen var høj. Alle var enige om, at dette var den første i rækken af en god ny tradition i den lokale klub, som for bare få måneder siden modtog Dansk Golf Unions pris for ”Danmarksmester i klubliv 2014”: SÆBY GOLFKLUB

Vinderne var:
A-rækken:
1. Jan V. Sørensen
2. Per Åke Poulsen
3. Jørgen Nielsen

B-rækken:
1. Kim Bæk
2. Poul Harde
3. Erland Lindgren

C-rækken:
1. Lars Berg
2. Per Søndergaard
3. Allan Kristiansen

SONY DSC SONY DSC

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Indvielse af det nybyggede Driving Range Skur' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER