
De klatrede og sprang i Ørtoft
…
31. juli 2015 - kl. 0:09 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Ørtoft Klatrecenter havde i samarbejde med Ørtoft Borgerforening torsdag eftermiddag indbudt børn fra nær og fjern til at prøve den 10 meter høje klatrevæg.
Omkring 75 børn havde taget imod udfordringen og forcerede de mange klatretrin op ad den stejle væg. Enkelte vovede også at tage det store spring og næsten frie fald ud fra 10 meter trinnet. I begge tilfælde sørgede uddannede instruktører for, at børnene var fastholdt i solide liner.
Medlem af Ørtoft Borgerforenings bestyrelse Ole Faurholt nævner, at der den 8. august opstilles stort telt ved klatrecentret, hvori man så holder sommerfest. I samme forbindelse bliver der en markering af, at det er 10 år siden, klatrecenter blev indviet, og det har siden været til store glæde og inspiration for rigtig mange børn og unge. Sammen med sommerfesten afholdes der også loppemarked og havetraktortræk.
Tekst og fotos af Per Rye
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.






Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'De klatrede og sprang i Ørtoft
...' til en bekendt