Sæbynitter som handicaphjælpere til SMUKfest

Sæbynitter som handicaphjælpere til SMUKfest

30. juli 2015 - kl. 9:40 - af

Fire unge mænd fra Sæby, alle med en pædagogisk baggrund, står for koordineringen af de ca. 25 handicaphjælpere, som igen i år vil være at finde på Smukfest.

Der indrettet et campingområde specielt til de handicappede gæster. Området er beliggende ved Sølund (omkranset af de ældre, hvide bygninger) og har både handicapvenlige toilet- og badeforhold.

Det er Rygmarvsbrokforeningen, i daglig tale kaldet RMB, der har vagter på området 24 timer i døgnet, og som kan hjælpe med opladning af kørestole, hjælp til dem der bruger respirator om natten og anden praktisk hjælp.

Foreningen har været på SMUKfest siden først i 00’erne, og de fire unge fyre, i alderen fra 30 til 35 år, har været frivillige medhjælpere i et par år, men nu er det altså dem, der har det overordnede ansvar.

Philip Vestergaard Jensen, der en af de fire, fortæller: ”Det hele startede faktisk ved et tilfælde. Der er ingen af vores pårørende, der er handicappede, men en af vores kollegaer kender en, og han fik os lokket med på ideen, og det har vi ikke fortrudt.

Det er dejligt at opleve, at handicappede også kan være med på festivallen, og flere og flere kommer da også igen, år efter år, endda fra udlandet. De er ikke bange for at skulle igennem skoven i rullestol, for de ved, der altid er en hjælper i nærheden, og en der kan hjælpe, når man kommer hjem til teltpladsen, ligesom vi jo også holder øje med dem om natten, så ingen risikerer at stikket til respiratoren er revet ud, hvilket jo kan få fatale følger, eller el-kørestolen ikke er opladet. Alt sammen noget vi tager os af”.

De fire unge fyre er:
Philip Vestergaard Jensen, Mick Vestergaard Jensen, Morten Hyttel og Dennis Jørgensen.

De bor i dag alle i Ålborg, og drager afsted søndag for at bruge en uges ferie på at være handicaphjælpere på SMUKFEST og forhåbentlig også få lidt tid til at nyde musikken og festivallen i al almindelighed.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sæbynitter som handicaphjælpere til SMUKfest' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger