
Champagnen flød på Sæby Havn…
25. juli 2015 - kl. 1:34 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
I anledning af Tv2 på Tour nu har indtaget Sæby, så var der inviteret til østersåbning og champagnesabling på Havnen.
Tre kandidater havde sat hinanden stævne, Borgmester Birgit Hansen, Handelsstandsforeningsformand Hans Ole Kalhøj og Sæbydrengen Jacob Risgaard, måske bedre kendt som indehaver af Coolshop.dk.
Allerede inden klokken var 17, stimlede folk sammen på havnen for at følge afslutningen på dagens alpe etape i Toueren, men også for at få en god plads inden konkurrencen mellem de tre skulle begynde kl. 17.
Efter kyndig vejledning blev de tre dualanter sat i gang, og i alt sin enkelthed skulle der sables en flaske champagne, fyldes lige lidt I seks glas og åbnes tre østers, fra hver af de tre deltagere. Konkurrencen var ikke på tid, men kvaliteten af arbejdet og udførelsen blev præmieret.
Først færdig var Hans Ole Kalhøj, der måtte indrømme, at have smugtrænet i butikkens baggård i formiddags, dernæst Jacob Risgaard og sidst borgmester Birgit Hansen, så der var ikke meget gentleman at spore hos de to herre.
Efter startvanskeligheder og champagne der ville selv, lykkedes det Birgit Hansen i tredje forsøg at sable flasken og få de gyldne dråber skænket i de seks glas til formålet.
Dommeren kunne efter en kort votering og kontrol af det udførte arbejde kåre Hans Ole Kalhøj som vinder af dagens udfordring, hvilket udløste en kort jubelscene og sejers dans til morskab for de mange nysgerrige tilskuere, som efterfølgende fik champagnen at smage.
Om der bliver mere festivitas af den kaliber vides ikke, men i aftes var der dømt bio på havnen, med filmen Klassefesten.
Også i dag og søndag er TV2 på Tour på havnen, men desværre ser vejret ikke for lovende ud for det forestående cykelløb gennem Sæbys gader.
Se indslaget fra Havnen live herunder:
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.























Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Champagnen flød på Sæby Havn...' til en bekendt