
Gratis vægttabsforløb i sundhedscentrene
23. juli 2015 - kl. 12:26 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Ønsker du at ændre dine vaner til et varigt vægttab? Sundhedscentrene i Frederikshavn, Skagen og Sæby starter nye vægttabsforløb i begyndelsen af september, og der er stadig ledige pladser.
Går du med tankerne om at leve et sundere liv uden forbud? Sundhedscentrene i Frederikshavn, Skagen og Sæby starter nye vægttabsforløb for borgere i Frederikshavn Kommune på følgende datoer:
Frederikshavn: 2. september 2015 – hver onsdag kl. 15.00-17.00.
Skagen: 9. september 2015 – hver onsdag kl. 14.30-16.30.
Sæby: 9. september 2015 – hver onsdag kl. 12.30-14.30.
Et forløb strækker sig over 10 mødegange, og herefter vil der være 3 opfølgningsmøder.
Undervejs i forløbet arbejder vi med ændringer i din daglige mad- og motionsvaner, måltider og ernæring, trang og det at bryde vaner samt glæden ved daglig bevægelse. Du har mulighed for at låne en skridttæller i sundhedscentret.
For at deltage i forløbet skal du være fyldt 18 år, og du skal have en BMI over 30.
Kurset taget udgangspunkt i konceptet “Små skridt til vægttab – der holder“.
Forløbet kræver tilmelding, og det er “først til mølle”. Der kan max være 12 deltagere på hvert forløb. Tilbuddet er gratis.
Se folderen på www.frederikshavn.dk
Tilmelding:
Frederikshavn: Tilmelding senest tirsdag den 18. august på tlf. 98 45 53 88 / 98 45 52 19 eller på mail anfs@frederikshavn.dk.
Skagen: Tilmelding senest onsdag den 26. august på tlf. 98 45 92 98 / 98 45 52 32 eller på mail anjj@frederikshavn.dk.
Sæby: Tilmelding senest onsdag den 26. august på tlf. 98 45 52 49 / 98 45 70 04 eller på mail anmk@frederikshavn.dk.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Gratis vægttabsforløb i sundhedscentrene' til en bekendt