Fedeste en-dags træf på Grøn’s køretekniske anlæg
18. juli 2015 - kl. 10:50 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Som sidste år afholdes der en-dags træf på Grøn`s køretekniske anlæg i Sæby i dag lørdag den 18. juli fra kl. 12-18.
Og hvad kan man så egentlig opleve?
Man kan få slæden på rullefelt for 300kr., og der er en super flot præmie og pokal til bilen med flest hk. og trøstepokal til bilen med mindst hk.
Flotteste bil 2015 skal kåres. Den vil blive fundet af 5 forskellige dommere fra forskellige bil relaterede virksomheder uden kendskab til hinanden.
Som noget nyt har de i år også Db- konkurrence. Det er for alle, der ønsker at få målt hvor mange db anlægget i slæden kan levere. Der er selvfølgelig også præmier og pokal at hente her. Der vil være speciel parkering til de deltagende biler, og det koster 25 kr. at få taget en måling
Igen i år vil der være en “Markedsplads”, Bare meget større. Om det et blow off kitt, et sæt fælge, eller noget til din mc så kan du finde det på pladsen, hvor der også sælges mad og drikke til yderst fornuftige priser.
Det er ikke kun markeds pladsen der har fået et par hakker op i år. Det samme gælder udstillingerne.
Der vil være alt hvad en drengerøvs hjerte begærer som amerikanere, tunede japanere, rallybiler, driftere, veteran mc, bane mc og en masse andre super fede hobby-biler.
Hvis alt flasker sig vil de, som de første i Danmark, kunne præsentere en helt speciel bil. Det eneste problem er at bilen bliver bygget i hånden og skal fragtes fra Texas, men der krydses fingre for, at den når at komme med.
Giraffen mini film, vil lave en super fed film fra træffet. Der vil udover kameraer på jorden være droner i luften, så husk nu at få pudset slæden så den står kniv skarpt.
Der er sørget for god musik for enhver smag og i år, er det Dj Zabi, der flipper lidt plader bag pulten. Udover go musik vil der jo selvfølgelig være event piger. Kald dem endelig over hvis du vil have taget et billede med dem og din bil, de er der for det samme.
Musik og tøser kan jo ikke gøre det alene, selv om det er tæt på. Men i år er der rigtig mange super fede sponsor gaver, og hvad skal man så gøre for at vinde dem? Man deltager helt automatisk i lodtrækningen om rigtig mange, rigtig fede præmier ved blot at møde op. Husk dog at gemmen entre billetten, da det er dem, der trækkes ud fra. Det kan være alt lige fra et mini cruise til et anlæg til bilen til en komplet foliering af bilen.
Urban Vikings kommer igen i år og fyrer den af på mc. Vi har dyb respekt for de drenge der. I år vil de udover at være crazy på deres cykler, lave nogle konkurrencer for mc folket og der vil være mulighed for at vinde fede præmier.
Entre 30 kr. pr. næse. (billetten er dit lod til gevinster for over 30.000 kr. så pas på den). Portene åbner kl. 12 hvor alle vil blive guidet på plads.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Fedeste en-dags træf på Grøn’s køretekniske anlæg ' til en bekendt