Torsdagsparty blev et hit i Sæby…

Torsdagsparty blev et hit i Sæby…

10. juli 2015 - kl. 0:13 - af

Denne torsdag var lidt speciel i forhold til andre torsdage, for der var i Handelsstandsforeningen, efter ønske fra flere butikker, inviteret til torsdagsparty i byen, med åbent til kl. 21 og musik både i Lanternens gård og på Torvet.

Med lidt spænding gik dagen, og da klokken blev 17.30 var der ret stille, forhåbentlig stilhed før stormen og sådan var det.

Da Sæby Tyrolerorkester veloplagt som altid slog tonen an kort efter kl. 18, strømmede folk til fra alle verdens hjørner, og det blev til endnu en festdag i Sæby, det lidt triste vejr til trods.

Mange af butikkerne kunne med stor tilfredshed konstatere, med nordjysk beskedenhed, det var nu ikke så ringe endda, men samtidig kunne man fornemme ærgrelsen, over de butikker der havde valgt at dreje nøglen som normalt kl. 17.30.

“Det er en skam, de ikke er med, for det her er et rigtig godt initiativ”, lød det fra en flok norske gæster med hænderne fyldt med poser fra byens butikker. “Vi skal være her en rum tid endnu, så vi kommer igen”, kom det grinende fra en af dem, inden de tog plads på Torvet for at nyde underholdningen fra Sæby Tyrolerorkester.

Så mon ikke der er basis for en tilbagevendende begivenhed også udover de 4 torsdage denne sommer, det kan man vist godt forestille sig. Igen næste torsdag er der party og gode tilbud, som alle kan se i den ekstra avis midt i folkebladet, som kommer onsdag.

Vel mødt!

SONY DSC SONY DSC SONY DSC SONY DSC SONY DSC SONY DSC SONY DSC

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Torsdagsparty blev et hit i Sæby...' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger