Ugens klumme: Skolefilm i Sæby Bio

Ugens klumme: Skolefilm i Sæby Bio

4. juli 2015 - kl. 0:06 - af

Soeren-Visti_600x250”Må vi så få ro”, lyder en myndig herrestemme fra et eller andet sted i mørket. Larmen af et par hundrede børn i alderen 10-14 år – alle fra Sæbys gamle røde Midbyskole – var omsider blevet nok for lærer Andreasen, der langt om længe på sin stands vegne har følt sig nødsaget til at træde i karakter.

Søren sidder i den mørke sals midte, og er – i modsætning til flere af kammeraterne, der har mere kviksølv i røven end ham – enig med Andreasen i, at der er behov for noget mere ro, hvis man skal kunne følge med i, hvad der om lidt kommer til at foregå oppe på det hvide lærred i enden af biografsalen.

Nu er Søren jo heller ikke forvænt med at gå i Biografen. Faktisk har han kun været her et par gange før, når Sæby Skole en gang om året – i lighed med i dag – inviterede en række klasser til en særligt tilrettelagt eftermiddagsforestilling. Og så skulle pokker da også stå i, at larmen fra nogle enkelte elever skulle være så høj, at man ikke kunne høre hvad der blev fortalt gennem højttalerne.

Søren læner sig tilbage i sædet og bliver budt lidt slik fra sidemanden Jeppes pose, der er en del større end den pose Søren selv har fået penge med til hjemmefra – og som allerede er blevet spist under forfilmens reklamer.

Også i 1969 kunne slikposernes størrelse give et sikkert fingerpeg om hjemmenes økonomiske formåen. Popcornposernes volume havde økonomisk slagside, og var en udmærket indikator på, hvis forældre der var mest velhavende i den opadstigende velfærdsstat. En stat, hvis velstand voksede i takt med drengenes hårlængde – og for ligesom at understrege dette, var Søren endnu ikke blevet påvirket af Beatles-hårets sejrrige fremmarch. I biografmørket var han stadig nydeligt maskinklippet, og duftevandet fra turen hos barber Knud Andersen dagen i forvejen, hang stadig tungt i luften omkring ham.

Men efterhånden kommer der styr på gemytterne, og børnenes øjne følger lyskeglen fra det rullende kamera i biografens aflukkede fremvisningsrum, hvorfra man også tydeligt kan høre den klikkende lyd fra den roterende filmspole.

På lærredet materialiseres nu titlen på den film, der i år skal fremvises for Sæby Skoles børn: ”Thor Heyerdal – Kon Tiki”, står der med stor skrift. Og filmen er i flotte farver!

4-5-6 klasserne i salen har svært ved at koncentrere sig om indledningen til det der skal til at foregå, og en enkelt papirsflyver cirkler trodsigt hen foran lærredet, der er rullet helt ud til begge sider. Filmen er også i Widescreen!

Men efterhånden fanges de fleste af eleverne af handlingen om den stolte nordmand, der har sine helt egne teorier om, hvorfra de første indfødte til Polynesien kom – og hvordan. I biografens mørke udrulles teorierne om, at sydamerikanske indianere via flåder af balsatræ på passatvinden og havstrømmen over en længere periode havde befolket det Polynesiske ørige. Og den høje stolte nordmand havde med sit eget liv som indsats sat sig for at bevise disse teorier, ved selv at bygge sin egen tømmerflåde og gentage de indfødtes formodede eventyrrejse.

Søren sidder med åben mund og følger historien om tømmerflåden, stormene, hajerne og det uendelige ocean. Han elsker disse biografture, som skolen hvert år betaler for sine elever – og som giver en mulighed for at komme i Sæby Biograf for en dreng, der ellers stort set aldrig har mulighed for at komme der.

De røde plyssæder kan vippes op, og en drillepind fra syvende klasse med langt fedtet John Lennon-hår på sædet bagved, synes det er sjovt at få Sørens stol til at vippe, så hans bagdel bliver klemt mod stoleryggen. En hurtig arm bagud med en velplaceret knytnæve på synderens lår, får dog drillerierne til at ophøre, og filmen kan atter nydes uforstyrret.

Søren tænker på filmene han har set de andre år. Det har været dokumentarfilm af den danske eventyrer Arne Falck-Rønne, der har bevæget sig gennem, uigennemtrængelige jungler i Amazonas og på Borneo, hvor hidtil ukendte stammer af indfødte for første gang mødte den altid overlegne hvide mand – og hvor rygter ville vide, at den sidste kannibal endnu ikke var blevet ædt!

Historier om eventyrrejser med pygmæer, tallerkennegre og indianere med giftpile i pusterørene står lysene klart i drengens erindring, og har efterfølgende givet næring og lyst til at læse mange af de spændende børnebøger på skolebiblioteket. Bøger der cirklede omkring de samme emner og historier om: ”Kaptajn Grants Børn”, ”Paw”, ”Skatteøen”, ”Mytteriet på Bounty” og adskillige andre.

Omsider slutter Thor Heyerdals beretning og rulleteksterne og filmmusikken afslutter den godt og vel timelange forestilling – men dagen i biffen er ikke forbi endnu, og nu kommer det som alle børnene har set frem til: de små ekstrafilm!

Den første er om den hidsige Anders And, der kommer i klammeri med Chip og Chap – en kamp der er tabt på forhånd. Derefter kommer alles favorit: Gøg og Gokke. Denne film har Søren aldrig set før, og hele det ungdommelige biografpublikum skriger af grin over filmens slutscene, hvor Gøg er blevet forkortet til dværgstørrelse og Gokke er blevet strakt til en højde på mindst 2½ meter!

Endelig kan biografen forlades i nogenlunde god ro og orden, selv om der puffes os mases for at komme først ud i smøgens vintermørke, hvor opslagene til kommende film annonceres.

James Bond: ”I Hendes Majestæts hemmelige tjeneste” og en genopsætning af ”Dracula”. Dem gad jeg nok se tænker Søren, mens han låser cyklen op – velvidende om, at det kommer han nok aldrig til. Med mindre filmene måske på et tidspunkt ville blive vist i sort/hvid version i fjernsynet derhjemme.

Sæby Biograf er for længst blevet nedlagt, og der er aldrig gjort nogen helhjertede forsøg på at genoplive den, selv om biograferne landet over på det seneste har haft en opblomstringstid. Men minderne om Sæby Bio har de fleste af os Sæby Borgere vel stadig – og senere, da jeg for alvor kom til at tjene mine egne penge og blev teenager, nåede jeg da også at gøre brug af ”biffen”, indtil den lukkede ned for aldrig mere at åbne igen.

Men det er ikke biograffilmene jeg husker som den største oplevelse, men derimod skolefilmene med deres beskrivelser og beretninger fra fremmede lande og fjerne kulturer. Og selv om den hvide mands overlegenhed siden da er blevet eftertrykkelig gennemhullet som værende endog meget tvivlsom, og betegnelsen ”negre” ikke i korrekt tale bruges mere, så er denne forældede – nu pinligt komiske – verdensopfattelse fortsat en skjult del i os 1960´er børns DNA.

Og når vi nu snakker om DNA, så viser nymodens undersøgelser i øvrigt, at Heyerdals folkevandringsteorier alligevel ikke holder stik. Men sådan er der jo så mange eksempler på, at gamle verdensopfattelser står for fald, når nye mere valide muligheder for at dokumentere fakta bliver opdaget og anerkendt!

 

 

 

En kommentar til “Ugens klumme: Skolefilm i Sæby Bio” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

En kommentar til “Ugens klumme: Skolefilm i Sæby Bio”

  • Peter Jæger Christensen

    Ugens klumme bringer som så ofte før minder frem. Jeg husker filmfremvisning med eventyreren og foredragsholderen Jørgen Bisch i hotel Harmoniens sal.
    Mener også at det var med skolen, at vi var der? Måske fordi at gymnastiksalen var under opførelse dengang?

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ugens klumme: Skolefilm i Sæby Bio' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER