Sæby Baptistkirke åbner for sommer loppemarked

Sæby Baptistkirke åbner for sommer loppemarked

3. juli 2015 - kl. 8:14 - af

Køb og smid væk mentaliteten kender alle i Danmark kun alt for godt. Og hvis vores samvittighed ikke tillader at smide væk, så nøjes vi med at købe nyt, og skabsdørene kan snart ikke længere lukkes pga. de ting, som vi ikke længere bruger, men alligevel synes er for gode til at smide væk.

Det problem tilbyder Sæby Baptistkirke nu en løsning på. Forretningslokalerne i Søndergade 6, det tidligere Sadolin Boligtex, er blevet stillet til rådighed for kirken, og igennem nogle uger har der været mulighed for at aflevere genstande til sommerens loppemarked. Hver fredag eftermiddag (fra klokken 12) og hver lørdag formiddag (fra klokken 10) i juli måned, vil loppemarkedet være åbent for salg, (og i øvrigt, når flaget står udenfor butikken). Der kan også fortsat afleveres effekter, enten i åbningstiden eller ved henvendelse til Steen Jacobsen (tlf. 2984 3317) og Kristian Kristensen (tlf. 40467744) der også gerne afhenter de ting, du ikke selv har mulighed for at bringe ned i forretningen.

Der er mange fine ting indleveret, og i Baptistkirken glæder man sig over nu at kunne åbne dørene for salg. I et hjørne af loppemarkedet er det muligt at få en orientering om menighedens fremtidige planer angående kirkebygning. Der arbejdes med mulighederne for at kunne bygge ny kirke, da Vestergade 3 kræver en del vedligeholdelse, samtidig med at bygningen absolut ikke er handicapvenlig. Indtil videre er planerne kun på tegnebrættet, men der bliver helt sikkert brug for en god portion penge for at virkeliggøre byggeriet. Indtægterne ved loppemarkedet vil blive brugt til dette formål.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sæby Baptistkirke åbner for sommer loppemarked' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger