Ny vicedirektør på Sygehus Vendsyssel

Ny vicedirektør på Sygehus Vendsyssel

29. juni 2015 - kl. 10:46 - af

sygehus_vend_hjoerring_600x2501Ledende overlæge fra Aarhus Universitetshospital, Skejby ny vicedirektør på Sygehus Vendsyssel og Sygehus Thy-Mors.

54-årige Claus Brøckner Nielsen er ansat som ny vicedirektør med lægefagligt ansvar på Sygehus Vendsyssel og Sygehus Thy-Mors.

Claus Brøckner Nielsen kommer fra en stilling som ledende overlæge på afdeling for Hjertesygdomme, Aarhus Universitetshospital, Skejby. En stilling, han har bestredet i over ni år. Tidligere har han været ledende overlæge på Odense Universitetshospital og overlæge på Vejle Sygehus.

Bidrage til forsat høj faglig udvikling
Sygehusdirektør Henrik Larsen ser frem til samarbejdet med Claus Brøckner Nielsen.

– Et enigt ansættelsesudvalg har blandt et stærkt ansøgerfelt indstillet Claus Brøckner Nielsen til stillingen. Vi er glade for, at han med sine erfaringer og stærke kompetencer fra et af landets største hospitaler har valgt at træde ind i ledelsen af vores sygehuse, og vi er sikre på, at han kan medvirke til at skærpe vores profil og bidrage til fortsat høj faglig udvikling, siger sygehusdirektør Henrik Larsen.

Stærk klinisk baggrund samt ledelseserfaring
Foruden speciallægeuddannelse i kardiologi har Claus Brøckner Nielsen en ph.d. grad og har forsket indenfor nefrologi og kardiologi.

Han har desuden en masteruddannelse i offentlig ledelse, og han har de sidste otte år undervist i ledelse og samarbejde dels på yngre læge uddannelsen og lægeforeningens overlægekurser.

– Jeg har altid været klinisk aktiv. Fagligheden på alle niveauer og for alle faggrupper er, og skal altid være vores vigtigste ressource i det danske sundhedsvæsen, til gavn for patienterne. Selvom jeg nu forlader det kliniske arbejde for at bestride stillingen som lægelig vicedirektør, vil jeg altid have fokus på patienternes vel og dermed fagligheden og den kliniske hverdag, siger Claus Brøckner Nielsen.

Claus Brøckner Nielsen vil indgå i Sygehusledelsen for Sygehus Vendsyssel og Sygehus Thy-Mors sammen med vicedirektør Susanne Lauth og sygehusdirektør Henrik Larsen. Tilsammen har de to sygehuse knap 2500 fuldtidsstillinger og et budget på godt 1,5 mia. kr. Claus starter som lægefaglig vicedirektør snarest muligt.

– Jeg har de sidste fire år været med til at fusionere de to store hjerteafdelinger i Aarhus og ser frem til at kunne bruge mine erfaringer til fortsat at styrke og skabe en god sygehusstruktur for Sygehus Vendsyssel og Sygehus Thy-Mors, hvor alle patienter og medarbejdere kan føle sig trygge og opnå gode solide resultater, siger Claus Brøckner Nielsen.

Claus Brøckner Nielsen er bosiddende i Risskov ved Århus, gift, far til fire og dyrker maratonløb i sin fritid.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ny vicedirektør på Sygehus Vendsyssel' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER