Revybrag i Lyngså
…

28. juni 2015 - kl. 13:14 - af Henrik Christensen (web-redaktør)

De fortjener næsten en medalje. De gjorde det igen. Lyngså Marked leverede en revy fredag 26. juni, der gik lige ind i publikum med træsko på.

– Hvad der gjorde det, aner jeg ikke, siger formand for Lyngså Boldklub, Ib Thomsen, der i øvrigt selv var en af aktørerne på scenen. Da vi begyndte, havde jeg mange bange anelser for, vi havde faktisk ikke ret mange gode tekster, der var værd at arbejde videre med. Men de to tekstforfattere og instruktører, Conny Thomsen og Michael Schioldan, tog sagen i egen hånd, og efter hvad jeg kan bedømme ud fra publikums reaktioner, gjorde de det igen, sagde formanden dagen efter revyen.

Den er go´ nok. Ib Thomsen har ret. Om det skyldes buffeten med blandt andet tørfisk, de kolde fadbamser eller musikerne SUN-Z duo, skal være usagt. Men musikken magtede i høj grad at varme publikum op inden revyen gik i gang, og i pausen stop publikum op på både borde og bænke, mens de mere forsigtige blev stående på græsset.

– Det kunne vi sagtens mærke ude bagved, der var gang i den i teltet. Så vidste vi, hvad vi havde at leve op til, så vi gav den en ekstra skalle, og jeg skal da love for publikum var med os fra starten. Det var en dejlig modtagelse at få, så er det ligesom, det giver lyst til endnu mere næste år, sagde Polle Ottosen, der sammen med Line Stæhr, Bente Thomsen, Søren Sig og Ib Thomsen tog imod publikums klapsalver. Flere gange under forestillingen var aktørerne nødt til at vente på publikum skulle blive færdige med at klappe, inden de kunne komme videre.

Ret mange nye ”ofre” var der ikke i revyen, men de ”gamle”, der år efter år får en tur i markedets vridemaskine, blev der grinet en hel del af. Folk kendte dem af omtale fra tidligere, og så var det ekstra morsomt, nu da det var gået ud over de ”kendte” igen, og man selv denne gang slap fri.

Numre på scenen
Efter revyen kom tidligere købmand i Lyngså, Peter Møller, ud bagved og hilste på. På spørgsmålet fra Michael Schioldan om ikke det var sådan det foregik svarede ekskøbmanden.

– Det var bestemt ikke meget galt. Den ramte i godt.

Købmanden havde inviteret gæster og glemt at fortælle fru Birthe dette. En aften de sad og spiste dukkede gæsterne op og nu var gode råd dyre for mad var der ikke noget af så gæsterne blev spist af med noget gammelt gin og tonic der alligevel ikke var blevet solgt i butikken inden den blev afhændet.

En anden Lyngsåbo havde fået en GPS for at finde rundt i huset. Huset var totalt fyldt op med diverse skrammel som var blevet afhentet i affaldscontainere over flere år. GPS-en blev taget i brug for at finde frem til køleskabet og ledte vej udenom avisstakken fra 1967, stakken af gamle mælkekartoner og nedfaldne gardiner. GPS-en var noget moderne skidt der ikke var til at finde ud af så Bente Thomsen, der spillede husejeren, kylede den ned mellem publikum.

To lystfiskere fra Lyngså var sejlet ud fra Voerså, men havde ikke helt styr på hvor de var på havet. Da de ville hjem igen troede de at de sejlede ind til Voerså igen, men det viste sig at være Aså havn de var kommet til.

Harald Elgård – igen igen
Så er der den ”arme” mand fra Fjemb Hede i Præstbro, men som har været bosat i Lyngså i mange år. Harald Elgård kommer revyen ikke udenom og alle i Lyngså og omegn kender ham og ved at hvis han ikke skulle komme med i revyen – tja, så ville han blive meget skuffet.

Harald Elgård var på flere gange i løbet af aftenen og et af de numre som netop omhandlede Harald Elgård tog aftenens største bifald og langt de fleste grin. Harald Elgård i Polle Ottosens skikkelse, sygeplejersken i Line Stæhrs facon som frøken Øjenfryd og lægen i form af Ib Thomsen. Harald havde fået problemer med en hånd der ville sove konstant og søgte læge, men han var bange for operationsknive, slanger og skalpeller. Men det var der råd for i form af frøken Øjenfryd der kunne holde ham i hånden. Frøken Øjenfryd entrede scenen og modtag det største bifald, positive tilråb og piften især fra de mandlige publikummer. Det skyldtes ikke alene at Line Stæhr er en rigtig flot pige, men også den udfordrende sygeplejeuniform hun havde på og som hun bestemt også havde figur til at bære. Pludselig var Harald Elgård bedøvende ligeglad med at lægen skar ham i armen med en stor kødøkse, mens han straks var inde på at lægen kunne ordne den anden arm med det samme for det var ligesom også at den var begyndt at sove. Harald Elgård var så glad for sygeplejerskens hånd at hun måtte bruge magt for at trække hånden til sig. Publikum var helt oppe at køre over denne scene.

– Marked eller ej næste år? Det tager vi til den tid. Men med denne succes som en revy kan give en fredag aften så stopper vi ikke her. Det er helt fantastisk. Jeg tør godt love at vi kommer igen næste år, siger formand Ib Thomsen.

Tekst og fotos. Cille Strøm