
Sort af mennesker til Open by Night i Sæby
27. juni 2015 - kl. 11:26 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
”Det var en rigtig god aften”, sådan lød det fra Sæby Handelsstandsforenings formand Hans Ole Kalhøj, efter en By Night med tæt på det optimale vejr og masser af købestærke og glade mennesker i byen.
Allerede sidst på eftermiddagen begyndte folk at samles ved de opstillede borde på Tovet, og fra lige efter spisetid gik det for alvor løs med underholdningen, da Trio Latino tog opstilling foran den store scene og gav tilhørerne en rejse gennem den latinamerikanske verden med deres fantastiske musik.
Efter en times hyggemusik blev der for alvor sat gang i løjerne, da Øster Gasværk indtog den store scene og gav volumen knapperne en på frakken. Det blev til den ene Gasolin klassiker efter den anden, og et tæt pakket torv dansede og svajede med til de velkendte toner, mens andre valgte at benytte sig af de til dagen skræddersyede tilbud i byens mange butikker.
Dejligt var det også at se flere af de tomme lokaler nu igen ånder liv, Sæby er klar til sol, sommer og masser af turister.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Sort af mennesker til Open by Night i Sæby' til en bekendt