Høringssvar fra kommunen om Sæby Havmøllepark

Høringssvar fra kommunen om Sæby Havmøllepark

25. juni 2015 - kl. 16:58 - af

Vindmoeller_600x250Frederikshavn Kommune modtog den 22. maj 2015 et udkast til kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse fra Naturstyrelsen om eventuel etablering af Sæby Havvindmøllepark.

Naturstyrelsen, Energistyrelsen og Energinet.dk afholdt efterfølgende et borgermøde i Sæby den 28. maj.

Frederikshavn Kommune skal afgive høringssvar til Naturstyrelsen inden den 3. august 2015.

I Folketingets energipolitiske forlig fra den 22. marts 2012 blev det vedtaget, at der skal opføres 450 MW kystnære havvindmøller inden år 2020. I sommeren 2014 blev det reduceret til 350 MW. Der må maximalt opføres 200 MW i hver havvindmøllepark, og der er indtil nu udpeget 6 områder til havvindmøller, hvoraf Sæby er den ene.

Det planlagte område ud for Sæby ligger mellem 4 km og 10 km fra kysten. Vindmøllestrømmen skal føres i land via et eller to kabeltracéer, der går til hhv. Starbakken og Dybvad.

Frederikshavn Kommune afgav høringssvar til Naturstyrelsen i foroffentlighedsfasen den 10. februar 2014.

Kommunens daværende ønsker til visualiseringer er imødekommet. På baggrund af høringsmaterialet er der udarbejdet udkast til høringssvar, juni 2015, til Naturstyrelsen.

Frederikshavn Kommune konstaterer, at det udlagte felt indebærer mulighed for etablering af vindmøller i en afstand fra kysten på 4 – 10 km. I relation hertil vilkommunen gerne understrege ønsket om, at etablering af møller sker så langt væk fra kysten som muligt, under hensyntagen til fiskerierhvervets fremtidsmuligheder, samt at man muliggør en samling af møller i klynger således, at man ikke vil opleve en visuel barriereeffekt set fra kysten. Disse ønsker begrundes i det forhold, at kysten ved Sæby er meget vigtig set i forhold til både bosætningskvaliteter og erhvervsmæssige interesser i turismesektoren. Det har altså en væsentlig socio- og erhvervsøkonomisk effekt for lokalområdet.

Indsigelser om vindmøllepark skal direkte til Naturstyrelsen
Frederikshavn Kommune er ikke myndighed i forbindelse med evt. vindmøllepark ved Sæby.

Interesseorganisationer og privatpersoner m.fl. skal derfor selv sende sin indsigelse direkte til Naturstyrelsen. Naturstyrelsen kan kontaktes på følgende mailadresse: nst@nst.dk

Vær opmærksom på, at indsigelser, der indgår til kommunen, ikke sendes videre.

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Høringssvar fra kommunen om Sæby Havmøllepark' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER