Vindmøller og biogasanlæg på afgrænsede arealer

Vindmøller og biogasanlæg på afgrænsede arealer

24. juni 2015 - kl. 13:50 - af

Sådan siger Borgmester Birgit Hansen. Hun mener at det kan være fordelagtigt at placere f.eks. vindmøller og biogasanlæg på afgrænsede, øde arealer i stedet for at sprede dem.

For at genere naboer mindst muligt, kan vejen sagtens være at afsætte særlige områder til produktion af vedvarende energi som for eksempel vindmøller.

Birgit Hansen bakker op om et forslag fra SF-politiker og landmåler Jens Toft-Nielsen.

“Det mest fordelagtige ville være, hvis man fandt nogle øde områder, hvor man ikke generer mennesker”, siger hun til dr.dk

Forslaget går på, at vindmøller fremover skal placeres på få, men store og afgrænsede områder i såkaldte vedvarende energizoner.

”Staten og kommunerne er nødt til at tænke sammen for måske at udlægge nogle større områder og samle det lidt, frem for denne her lidt spredte planlægning, der rammer rigtig mange”, siger Birgit Hansen.

Birgit Hansen er ikke afvisende over for, at man kan placere en energizone i hendes kommune, men hun siger også, at man skal tænke sig godt om, når zonerne placeres og siger også, at det mest fordelagtige ville være at finde nogle øde områder, hvor man ikke generer mennesker.

I dag inddeles landområder i byzoner, landzoner og sommerhuszoner. Det nye forslag går ud på, at man opretter en fjerde zone, hvor man placerer biogasanlæg, solfangere og store vindmølleparker, i stedet for at sprede dem ud på de nuværende zoner, skriver dr.dk

Det er landinspektør Jens Toft-Nielsen, der er byrådsmedlem for SF i Aalborg, der står bag forslaget om vedvarende energizoner. Han foreslår, at vindmøllerne eventuelt kan placeres langs motorvejen.

Ideen om at samle vindmøllerne bakkes også op af Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller.

 

2 kommentarer til “Vindmøller og biogasanlæg på afgrænsede arealer” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

2 kommentarer til “Vindmøller og biogasanlæg på afgrænsede arealer”

  • Tommy Thomsen

    Dejligt at også Borgmesteren er begyndt at nytænke placeringsmuligheder for fremtidige større anlæg, det bliver spændende at følge dette arbejde.

  • steen Jørgensen

    Må jeg forslå at man placerer disse vindmølle ud for Vangen, der vil de ikke kunne genere nogle.

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Vindmøller og biogasanlæg på afgrænsede arealer' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger