Nu er det muligt at reparere ødelagt hår
23. juni 2015 - kl. 0:02 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Som en af de første i Nordjylland er Frisør Lisbeth Kristensen Hairdresser i Sæby nu i stand til at udføre reparation af ødelagt hår med behandlingen Olaplex.
Behandlingen er markant på flere punkter, og den helt store forskel i forhold til traditionelle behandlinger, der lægger sig uden på håret, er at håret opbygges indefra.
”Mange får farvet, bleget eller permanentet håret – og det er hårdt ved håret. Andre trænger måske til at få spaltet og trist hår frisket op. Med den nye behandlingsform kan vi forny håret, blødgøre og beskytte”, udtaler Lisbeth Kristensen
”Den lidt mere ”langhårede” forklaring med Olaplex behandlingen er, at op til 99 % af manglende salt- og svolbinder i håret genskabes. Og derved får man nogle fordele: Håret knækker ikke, det bliver blankt og hvis håret bliver farvet, så holder farven i markant længere tid”, slutter Lisbeth Kristensen
Behandlingen foregår i 3 trin: Trin 1 + 2 foregår hos frisøren, og trin 3 er en ugentlig hjemmebehandling, der sørger for, at håret bliver ved med at være stærkt og sundt. Og den er lige så nem at bruge som en almindelig shampoo.
Resten af juni måned er der introduktionstilbud på behandlingen.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Nu er det muligt at reparere ødelagt hår ' til en bekendt