
Rytme, kor og solosang i Albæk kirke
22. juni 2015 - kl. 11:20 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Det var elever fra Frederikshavn Musikskole, der underholdt med masser af sang på en råkold og blæsende valgaften torsdag 18. juni i Albæk kirke, hvor omkring 85 sangglade personer havde valgt sang og musik i stedet for valgaften på tv. Eleverne var ledsaget af deres daglige musiklærer, Dina Flyvbjerg Ledet, på elklaver. Musiklæreren er i øvrigt kirkesanger i både Albæk og Lyngså kirke.
Eleverne gav en flot sangaften, som de høstede stort bifald for, på trods af at de kun havde været samler 12 timer i alt for at lære tekst og musik til denne aften.
I løbet af aftenen blev der blandt andet sunget musik fra Abba, the Beatles, sange fra filmene Løverne Konge, Narni og Frost samt fra musicalen Le Miserable.
Dansk, engelsk, norsk og svensk blev der sunget på, og aftenen startede med rytme ved hjælp af sang, klap og rytmekopper, på de opstillede caféborde i kirkens midtergang. Cafébordene var fyldt med kaffe og småkager, som blev nydt i en pause.
Publikum fik også lov til at være med i legen sammen med koret, hvor der blev sunget trefoldigt fra forskellige årgange som, ”Her er de store”. ”Her er de større”. ”Her er de største”. De sidstnævnte var naturligvis publikum.
Cille Nielsen sang sangen ”Beautiful” med en flot høj stemme, og helt tydeligt var det at flere i kirken fældede at par tårer over, den rørende sang.
En anden solist, Sara, sang en svensk filmsang på svensk, som på dansk hedder ”Som i himlen”. Sara var meget nervøs over at skulle optræde alene, for det store publikum. Hun gjorde det så godt med denne følelsesladede og rørende svenske sang, at hun selv blev meget rørt og måtte trøstes længe med et stort knus af musiklæreren, alt imens publikum klappede flittigt.
Dina Flyvbjerg Ledet fortalte de fremmødte, at mange af eleverne var solister, men de havde også prøvet at synge i kor, hvilket var godt for at lære hinanden at kende både personligt og på stemmelejet. Det blev sat sammen som en korsats med koret samt to elever, der sang og talte stemmerne for Hans og Anna i kærlighedssangen, ”Love is an open door”.
Aftenen sluttede med salmen, ”Du som har tændt millioner af stjerner”.
Menighedsrådets formand, Søren Holm, bød både velkommen og afsluttede aftenen, samtidig med han udtrykte sin store tilfredshed, med de mange fremmødte.
Tekst og fotos. Cille Strøm
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.











Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Rytme, kor og solosang i Albæk kirke' til en bekendt