Sogneudflugt til Hvidsten Kro<br>…

Sogneudflugt til Hvidsten Kro

20. juni 2015 - kl. 10:01 - af

hvidsten kroI forbindelse med det i år er 70 år siden, 2. verdenskrig sluttede, havde Albæk-Lyngså menighedsråd besøg i Lyngså kirkehus i april af tidligere lærer i Spentrup, Hans Nejsum, der fortalte de omkring 60 fremmødte om Hvidstengruppen, Hvidsten Kro og egnen omkring Hvidsten.

Næste punkt på programmet er så en sogneudflugt i bus til Hvidsten, som finder sted lørdag 4. juli. Der køres først til Mariager kirke, hvor de besøgende vil få fortalt historien om kirken og klosteret. Derefter går turen til Hvidsten kro, hvor der selvfølgelig skal smages på kroens berømte æggekage.

Ikke mindst vil der blive fortalt, om den gamle kro, der er en af landets ældste. Den blev bygget 1634 i kirkebyen Hald, ved den gamle landevej, der førte til Mariager. Da vejen senere blev rettet ud og kom til at passere Hvidsten, så flyttede kroen med. Årsagen til flytningen var en ganske utålelig stridighed mellem kromanden og præsten på stedet på det tidspunkt.

Slægten Fiil, som ejer Hvidsten Kro, kan i den grad takke præsten og digteren Steen Steensen Blicher(1782 – 1848, red.) for den indgriben, han foretog, og som blev afgørende for familiens skæbne på stedet. Det blev i særlig grad Gudrun og Marius Fiil, som kom til at præge kroen og dens fremtid.

I 1984 havde familien Fiil 100 års jubilæum på stedet, og kroen har nu bestået i 381 år.

Pris pr. person med både bus, kaffe og spisning er kr. 100 –, og tilmelding skal ske til Susanne Kongsbak eller Kurt Kvesel senest 27. juni.

Bussen lægger fra land, ved det gamle missionshus i Lyngså 13.00, og kører herefter til Lyngså kirke, Voerså, Albæk kirke og Præstbro for opsamling.

Tekst Cille Strøm.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sogneudflugt til Hvidsten Kro
...'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER