KFUM Spejderne i Asaa klar til nyt loppemarked

KFUM Spejderne i Asaa klar til nyt loppemarked

19. juni 2015 - kl. 15:23 - af

KFUM Spejderne i Asaa holder loppemarked lørdag den 27. juni kl. 10.00 til 15.00 i Den Gule Hal, Havnegade, Asaa.

Asaa er i øjeblikket præget af en del gravearbejde og deraf følgende omkørsler, men følg de opsatte skilte mod havnen eller mod loppemarked, og når man ser flagene på Havnegade er man ved Den Gule Hal.

En af forudsætningerne for fortsat at kunne holde disse populære loppemarkeder er, at der hele tiden kommer nye varer ind. Der er heldigvis rigtig mange, der tænker på spejderne, når de udskifter møbler eller i øvrigt sorterer i tingene derhjemme. Spejderne mangler dog i øjeblikket nogle frivillige, som kunne tænke sig at hjælpe dem med at hente og bringe en del af disse effekter. Så har man lyst til at give en hjælpende hånd og blive medlem af det frivillige team, kan man kontakte Kirsten på tlf. 5081 4163 eller Jacob, tlf. 2871 0648.

Et af kendetegnene ved loppemarkederne i Den Gule Hal i Asaa er, at her kan man finde alt mellem himmel og jord, og man bliver modtaget af de frivillige hjælpere, som altid er med på en god handel og en munter snak. Og hvem ved – måske støder man på en gammel bekendt og kan få en god hyggesnak. Der er heller ikke mange der forlader Den Gule Hal uden at besøge Lone, som sælger amerikansk lotteri med mulighed for at vinde flotte præmier.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'KFUM Spejderne i Asaa klar til nyt loppemarked' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger