Outstanding Student Award modtager er fra Sæby

Outstanding Student Award modtager er fra Sæby

16. juni 2015 - kl. 8:16 - af

DSCN1256_600x250I august 2014 modtog Sæby Rotary en ung argentinsk udvekslingsstudent – Julietta Kassor – som kom hertil som en ung teenager, 17 år gammel, med mod på livet og på opholdet i Sæby. Under opholdet har hun boet hos 2 familier i Sæby og gået i 2. G. på Dronninglund Gymnasium.

Opholdet har udviklet Julietta helt utroligt. Hun er i dag en moden pige, som har interesseret sig for danske forhold, bl.a. den danske natur og fauna, dansk kultur og dansk levevis.

Julietta har fulgt undervisningen på gymnasiet og klaret sig rigtig godt både fagligt og socialt.

Hun er meget åben og imødekommende pige, og hun er blevet rigtig god til at tale dansk, har opnået fine karakterer i årets løb og har desuden deltaget i musicalen ”En verden til forskel”, hvor hun har haft hele 2 roller. Hun har desuden deltaget i en spændende studietur til Kina. Gymnasiet udtrykker kun positivt om hendes adfærd, opførsel og engagement. Julietta er meget omsorgsfuld over for andre og har hjulpet andre udvekslingsstudenter, som har haft problemer, hjemve m.m.

Hun har deltaget aktivt i ungdomsarbejdet i Sæby – som spejderleder for en gruppe unge drenge, har deltaget i en spejderlejr og været på flere lange gåture. I den seneste måned har Julietta deltaget i Rotary´s 18 dages bustur rundt i Europa og en uges sejltur på Limfjorden med Loa. Hun har været en god repræsentant for Argentina, og som påskønnelse for hendes indsats modtog hun, efter indstilling fra Sæby Rotary Klub, det synlige bevis på, at hun er valgt som årets bedste udvekslingsstudent i 2014-2015 i Rotarys nordligste distrikt.

Midt i juli måned vender Julietta tilbage til Argentina for at studere sprog og international business. Hun har masser af oplevelser og utallige scrapbøger om året i Danmark med i bagagen.

Sæby Rotary Klub har ungdomsudveksling, som hovedprojekt, så

–       kunne du tænke dig at få en ligeså god oplevelse i et fremmed land og

–       kunne I tænke Jer at blive værtsfamilie for et ungt menneske fra udlandet

 

så kontakt Anton Justesen, tlf. 2514 9018 for at høre nærmere. Man kan læse mere på

www.rotary-yep.dk

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Outstanding Student Award modtager er fra Sæby' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER