Bogudgivelse fejres på Sæby bibliotek

Bogudgivelse fejres på Sæby bibliotek

7. juni 2015 - kl. 8:45 - af

Bibliotek_600x250Tom Oxager vender tilbage til gerningsstedet.

Halsløs Gerning er titlen på den sjette bogudgivelse fra billedkunstneren og Sæbyforfatteren Tom Oxager. Bogen udkommer den 8. juni, og det markeres med bogsignering på Sæby Bibliotek, tirsdag den 9. juni.
Tom Oxager debuterede i 2011 med kriminalromanen Rigsvåbnet. Den blev senere fulgt op af yderligere tre spændende beretninger med politikvinden Anne Storm. I 2014 udkom krimien ”De gode græd og de onde lo” med en helt ny hovedperson kriminalkommissær Carla Nejsig. Halsløs Gerning er den anden bog i serien.
Tom Oxager er billedkunstner og i ledige øjeblikke skriver han også krimier med udgangspunkt i Sæby. Han er født i Sorø og opvokset i Haslev. Allerede i begyndelsen af halvfjerdserne tabte han sit hjerte til Sæby, hvor han med en enkelt afbrydelse har boet siden. Tom Oxager har elsket Sæby i en menneskealder og hans kærlighed skinner igennem i hans bøger.

Halsløs Gerning
I Halsløs Gerning har efterforskningsgruppen på politigården i Frederikshavn fået ny leder, der viser sig at være endnu mere træls end sin forgænger. Kriminalkommissær Carla Nejsig falder i unåde, samtidig med at der i en stille aftenstund sker et mystisk mord på det åbne bibliotek i Sæby.

Selvom tomme butikker præger bybilledet, er der stor udvikling og aktivitet i forretningslivet. Den idylliske Sæby mærker en bølge af wellness, racisme, vold, mord, sabotage og narkotika true sin fremtid som attraktiv turistby.
Den farverige præst Ellinor Wollesen klager sin nød til Jomfru Maria og stormer rundt i pastoratet for at gøre gode gerninger. Barbie-Bente og Duftende-Doris konkurrerer med alle midler. To kvinder tager en grusom hævn over en foretagsom restauratør.
Nye karakterer dukker op, og handlingen går over stok og sten. Scenen er sat til endnu en Sæbykrimi med fødderne solidt plantet i det nordjyske – handlingen er måske grum og hård, men også med humoristiske og kærlige glimt i øjet.
Besøg også Tom Oxagers univers på: www.tom-ox.dk

Bogsignering
Halsløs Gerning præsenteres på gerningsstedet, Sæby Bibliotek, tirsdag den 9. juni, kl. 15, hvor du kan møde Tom Oxager til en snak om hans forfatterskab og signering af hans nye kriminalroman. Bog og Idé fra Sæby vil være til stede og sælger Tom Oxagers bog. Sæby Bibliotek er vært for en lille forfriskning.


Åse Bakland

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Bogudgivelse fejres på Sæby bibliotek' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger