Socialudvalget drøfter ny kvalitetsundersøgelse

Socialudvalget drøfter ny kvalitetsundersøgelse

2. juni 2015 - kl. 13:37 - af

FHK_Logo_cmykPå baggrund af Socialudvalgets beslutning fra begyndelsen af januar har administrationen gennemført en ny kvalitetsundersøgelse vedr. den forpligtelse, leverandørerne af hjemmehjælp har til at teste nødkald ved deres borgere.

Forud for kvalitetsundersøgelsen er der udsendt en procedure til alle leverandører om korrekt test af nødkald. Dette er sket for at udelukke, at der er tale om en procedurefejl ved undersøgelser af nødkaldet. Leverandørerne er ikke på forhånd blevet informeret om, hvornår undersøgelsen ville finde sted.

Med til sagen hører, at Center for Social- og Sundhedsmyndighed hverken ved denne eller den tidligere undersøgelse har modtaget klager eller henvendelser fra borgere eller pårørende angående manglende respons på nødkald fra de enkelte leverandører. Der er heller ikke indberettet hændelser eller lignende, hvor nødkaldet ikke har fungeret efter hensigten.

I leverandørkontrakten står der anført, ”at leverandøren er forpligtet til at kontrollere, om nødkaldet fungerer. Den første mandag i hver måned udsender bagvagtscentralen en SMS om, at leverandøren skal afprøve de nødkald, leverandøren er ansvarlig for samt notere tidspunktet for afprøvningen i samarbejdsbogen. Afprøvning skal ske indenfor én uge fra datoen for modtagelse af ovennævnte SMS. Har leverandøren modtaget nødkald fra en borger indenfor kort tid omkring afprøvningsperioden, konstateres det, at nødkaldet virker, og det noteres i samarbejdsborgen, hvorfor et prøvekald da er unødvendigt”.

Analysen og de tilhørende resultater af undersøgelsen er sammenfattet ved at se på, hvor mange procent af den enkelte leverandørs nødkald, der bliver besvaret. Det optimale resultat er 100 %, idet leverandøren er forpligtet til at teste nødkaldet ved alle borgere, der er bevilget nødkald mindst én gang om måneden.

Resultatet vil være påvirkeligt af borgerne, såfremt borgerne er indlagt, i aflastning eller på ferie. Det skal yderligere bemærkes, at Center for Social og Sundhedsmyndighed tager kontakt til Beredskabet i forhold til at sikre proceduren, så de rigtige nødkald, der er registreret i systemet hos Beredskabet, også stemmer overens med den relevante leverandør, hvorved denne fejlkilde fremadrettet minimeres.

I den nyeste test opnår 2 leverandører et flot resultat på over 90 %, mens de 2 øvrige leverandører opnår et resultat, der er en del lavere. Sammenlignet med forrige undersøgelse af samme område i begyndelsen af december 2014 har alle private leverandører forbedret deres resultat. Resultatet ved den kommunale leverandør er gået tilbage.

Resultaterne har været sendt til høring ved de enkelte leverandører for at få deres kommentarer. Dette er dels sket for at afdække eventuelle forklaringer på de anførte resultater og dels for at skærpe leverandørernes fokus på området.

De enkelte leverandører har afgivet en række høringssvar. Sammenfattende kan det konkluderes, at de 3 private leverandører i deres høringssvar kommer med konkrete eksempler på borgere, der har været inaktive (eks. aflastning, ferie, indlæggelse) i perioden for gennemførelsen af testen; de har derfor ikke haft mulighed for at teste disse borgere i denne periode. Dette er der blevet korrigeret for i deres procentvise beregning efter høringsperioden. Den kommunale leverandør har ligeledes påpeget, at der har været borgere, som det ikke har været mulige at teste, da de har været inaktive. Dette er den kommunale leverandør også blevet korrigeret for. Yderligere har den kommunale leverandør påpeget, at det vil være ønskeligt med en ny procedure for testningen af nødkald.

Beredskabet, der er ansvarlig for selve driften af nødkaldene, påpeger, at der i øjeblikket er nedsat en arbejdsgruppe forankret i Center for IT, Digitalisering og Velfærdsteknologi, som arbejder med et generelt oplæg til fremtidens nødkald. Gruppen skal se på hele nødkaldsområdet i en helhed, som også omfatter sikkerheden/trygheden og testmuligheder.

Social- og Sundhedsdirektøren indstiller til Socialudvalget, at man på mødet den 3. juni drøfter kvalitetsundersøgelsen, og at Socialudvalget tager stilling til, hvorvidt der skal igangsættes et arbejde vedr. udarbejdelse af nye procedurer for test af nødkald, samt at udvalget tager stilling til, hvorvidt der skal laves en opfølgende undersøgelse på én eller flere leverandører.

Ældrerådet har haft testen til høring, og rådet finder det beklageligt, at den kommunale leverandør ikke har formået at få ”testprocenten” hævet, men finder samtidig, at testopgaven, ud fra den nuværende procedure, er meget tidskrævende og nærmest umulig at opfylde. Ældrerådet anbefaler, at man udarbejder en forbedret og mere fleksibel procedure for test af nødkaldeanlæg.

Tekst af Per Rye

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Socialudvalget drøfter ny kvalitetsundersøgelse ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER