Vuggestue i Thorshøj Børnehus<br>…

Vuggestue i Thorshøj Børnehus

1. juni 2015 - kl. 0:06 - af

Thorshøj-Vuggestue copyIldsjæle hviler aldrig – det gør de heller ikke i Thorshøj Børnehus, som fra juni kan tilbyde vuggestue for de 0-3-årige.

Frederikshavn Kommunes Børne- og Ungeudvalg har for kort tid siden givet grønt lys til en ansøgning fra bestyrelsen i Thorshøj Børnehus. Tilladelsen går på etablering af en vuggestue i eksisterende lokaler.

Udvalget kunne ikke komme med mange indvendinger til det nye tiltag, som på forhånd har det økonomiske grundlag helt på plads. Lokalt er de ikke i tvivl om, at der er behov for et pasningstilbud til de helt små. – Grunden til at vi starter vuggestuen op er, at der ikke længere eksisterer en dagpleje i Thorshøj by, fortæller Karin Mølbjerg Thomsen, formand for bestyrelsen i Thorshøj Børnehus. Vinteren igennem har vi set forfrosne mødre stå ved det lokale busstoppested med barnevogne for at bringe deres børn til dagpleje og vuggestue i Østervrå. Det synes vi ikke er rimeligt! Et andet godt argument er, at Thorshøj Børnehus også har mærket den nye skolereform, som bl.a. har bevirket færre store børn i institutionen. – Vi har ledige lokaler til rådighed, og så synes vi da, at det kunne være oplagt at udnytte dem til nye tiltag, forklarer formanden.

Alle faciliteter på plads
Vuggestuen, der skal drives sammen med børnehaven, ventes at få plads til 5-8 børn i alderens fra 0-3 år.

– Det er heldigvis ikke så meget, der skal gøres for at leve op til kravene, forklarer Karin Mølbjerg Thomsen, vi har jo i forvejen køkkenet, og naturligvis også vores fantastiske personale, som er så klar til at tage imod de nye børn.

I Thorshøj Børnehus kan forældre og børn forvente en lille institution, der har fokus på at skabe nærvær og tryghed for børnene. – Vi blev for et par år siden idrætsbørnehave, og som sådan har vi særligt fokus på bevægelse, udvikling og læring, fortæller formanden. Thorshøj Børnehus lægger også stor vægt på en fast dagsrytme i rolige rammer med et fast personale. Et ekstra plus med vuggestuen er, at der ikke bliver behov for gæstedagpleje, understreger Karin Mølbjerg Thomsen.

Prisen for en vuggestueplads følger de kommunale takster, og der er mulighed for søskenderabat og økonomisk friplads.

– Vi forventer som sagt at kunne modtage børn fra juni måned, hvor det også er muligt at blive skrevet op hos kommunens pladsanvisning, oplyser formanden.

I øjeblikket knokler de løs for at blive klar, men det er ikke noget problem i Thorshøj, hvor fællesskabet vægtes højt og der altid er nogen, der er klar til at give en hjælpende hånd. – Vi har ikke lige planlagt en officiel indvielse, indrømmer formanden, lige nu tænker vi bare på at blive helt klar til den 1. juni.

Interesserede er velkommen til allerede nu at tage kontakt til Thorshøj Børnehus eller kigge ind på hjemmesiden www.thorshøjbornehus.dk

ÅB

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Vuggestue i Thorshøj Børnehus
...'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER