
Kendt børnemusiker laver mini-musical i Skæve Kirke
1. juni 2015 - kl. 9:02 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Sidste fortælletime inden sommerferien i Skæve Kirke bliver peppet op med fint besøg fra Aarhus. Tine Mynster og hendes musikkammerat Thomas kommer nemlig og fortæller historien om lille Moses, og det er både smukt og rigtigt sjovt, når de folder sig ud i en minimusical med kostumer og dejlig musik.
Gospelkidsene deltager med deres smukke sangstemmer (måske kender du nogen af dem)? og kirken håber, at den denne dag fyldes med glade børn og deres venner, forældre og bedsteforældre. Efter fortælletimen er der aftensmad til alle i konfirmandstuen.
Husk at spørge bedstevennen fra børnehaven eller skolen om han/hun også kommer.
Alle er velkommen!
Tid: Tirsdag den 2. juni kl. 17.30
Sted: Skæve Kirke
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.






Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Kendt børnemusiker laver mini-musical i Skæve Kirke' til en bekendt