På MTB med biblioteket<br>…

På MTB med biblioteket

30. april 2015 - kl. 9:13 - af

MTB3_600x250Sæby Bibliotek: Cykeltur og foredrag, onsdag den 20. maj.

Er din mountainbike klar til en ny sæson – er du? Hvorfor skal man i det hele taget køre mountainbike (MTB)? Kør en tur med erfaren instruktør, og hør ham efterfølgende fortælle om sine egne erfaringer og oplevelser.

Det kommer rent ud sagt til at cykle afsted på biblioteket, når MTB-instruktør Esben Kronborg gæster Sæby Bibliotek, onsdag den 20. maj, kl. 17.00 – 21.00. I samarbejde med Sæby Motions Cykel Club (SMCC) har Sæby Bibliotek taget initiativ til en aften med Esben Kronborg, der til daglig er aktivitetsleder, MTB-instruktør og Trailbuilder ved Feriecenter Slettestrand. Han har igennem flere år designet og ydet konsulentbistand ved etablering af mountainbikeruter.

Grundig forberedelse
– En mountainbikerute er ikke bare et spor i skovbunden. Det er resultatet af grundig forberedelse med hensyn til belysning af områdets brugergrupper, fredninger, hensyn, bedømmelser af terræn, målsætning med sporet og ikke mindst sikkerhed, forsikre han. Esben Kronborg vil fortælle om, hvorfor han har kørt mountainbike i 24 år, og hvorfor man i det hele taget skal køre mountainbike. Han vil fortælle om motivation, kost, træning og forskellige måder at dyrke sporten mountainbike på – herunder om de specialiserede cykler, der udvikles til de forskellige nicher.

Undervejs inddrager Esben Kronborg historier fra både dansk mountainbike og mere ekstreme løb som Trans Provence og Off Road Finnmark, som Esben Kronborg vandt i 2013 sammen med sin makker – tilmed i ny rekord. En præstation de blev hædret for med titlen ”Årets MTB-rytter” ved Danish Bike Award.

Tilmelding
– Aftenen henvender sig til både øvede og nybegyndere indenfor MTB-sporten, oplyser biblioteket, og inden foredraget bliver der mulighed for en cykeltur i Sæbygård Skov. – Vi mødes ved Sæby Bibliotek, oplyser Tommy Thomsen fra SMCC, som gerne vil have tilmeldinger på forhånd, og senest den 18. maj på tt@tthomsen.dk el. tlf. 4071 3687. Entré på 40 kr. omfatter et let traktement.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'På MTB med biblioteket
...'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER