
Med troubadouren Svend Erik Larsen i Manegen
29. april 2015 - kl. 0:21 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
På en af de første tirsdag eftermiddage i april måned var der høj solskin og flot vejr. Noget, der var med til, at man kunne komme i et rigtig godt forårshumør.
Indenfor i Manegen var der en hel anden årsag til godt humør. Ældre Sagen Sæby havde i samarbejde med Nordjyske Bank Sæby arrangeret en forårsfest med solisten, troubadouren Svend Erik Larsen fra Spjald, og150 personer havde takket ja til at deltage i arrangementet.
Svend Erik Larsen er en meget erfaren troubadour med base i det vestjyske. De sidste 25 år har bragt ham rundt på utallige spillesteder i Danmark, Norge, Sverige, Irland og Tyskland.
Han havde utallige sange med i bagagen med hovedvægt på irske og danske sange. Flere af sangene var kendte, så der var mulighed for at synge med – en opfordring som deltagerne tog op med højt humør.
Svend Erik skriver også sine egne tekster, som er sjove og livsbekræftende, og som handler om stort og småt her i tilværelsen. Nogle tekster er tilegnet den nærmeste familie, men som vi tilhørere hurtigt kunne få til at passe ind i vores hverdag.
Det hele blev krydret med historier og sjove vinkler på livet.
Efter 2 timers god og fornøjelig underholdning, hvor tilhørernes sangstemmer og lattermuskler blev brugt i stort omfang, takkede deltagerne stående og med klapsalver Svend Erik Larsen for en utrolig god eftermiddag.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Med troubadouren Svend Erik Larsen i Manegen' til en bekendt