Medeklubben Skallen sætter fokus på børnene

Medeklubben Skallen sætter fokus på børnene

27. april 2015 - kl. 0:45 - af

Lørdag afholder Medeklubben Skallen den første ud af otte Skallens Dag arrangementer. Skallens Dag er et gratis arrangement for børn og deres familier. Målet er at give børnene gode og positive oplevelser ude i det fri, hvor børnene kan prøve en lidt anden form for fiskeri – Medefiskeri.

Ifølge Medeklubben Skallen, er medefiskeri en sjov og spændende form for lystfiskeri, hvor man fisker efter Skaller, Aborre og andre slags fisk, der lever i de danske søer.

Medeklubben Skallens formand, Per Olesen, har længe haft et ønske om at kunne lave nogle arrangementer, der sætte fokus på børn og unge mennesker.

”Vi har en form for fiskeri, der er nem at gå til, så alle, uanset alder, kan være med. Det passer perfekt til børn”, siger han. ”Jeg bliver ked af, når jeg møder børn, som tager ud og fisker og ikke fanger noget. Det er typisk fordi, de har det forkerte grej til det, de gerne vil fange. Det giver børnene dårlig oplevelser af lystfiskeri, samt af at være ude i det fri og desværre oplever vi, at de hurtig mister lysten til at forsætte som lystfisker og til at være ude i naturen.

Vi vil gerne give børnene en succes oplevelse af at fiske, vi vil gerne vise dem, hvor nemt det kan være at fange fisk, også mange fisk. Vi har så stor succes med den måde, vi fisker på, at vi stort set kan udstede en fangst garanti til alle, der deltager i vores arrangementer. Børn bliver så glade og stolte, når det lykkedes dem at fange en fisk, og den oplevelse vil vi gerne kunne tilbyde så mange børn som muligt, derfor gik vi sammen med forskellige lystfiskeforeninger, borgerforeninger og Naturstyrelsen for at laver disse arrangementer”.

Skallens Dag arrangementerne har start skud i Flauenskjold, derefter afholdes de i Frederikshavn, Sæby, Dybvad, Dronninglund, Tårs, Klokkerholm og Bunken.

Har man lyst til at deltage i Skallens Dag på lørdag, møder man bare op i Flauenskjold ved Europasøen mellem kl.11.00 og kl.15.00. Medeklubben Skallen søger for alt, hvad man behøver for at få en fisk på krog.

Er man over 18 år, skal man huske at købe et lystfisketegn, som for en dag koster kr.40,- og kan købes på www.fisketegn.dk

Har man lyst til finde mere information om Skallens Dag, kan man besøge Medeklubben Skallens hjemmeside www.skallen.dk her kan man også se, hvornår og hvor næste arrangement finder sted.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

En kommentar til “Medeklubben Skallen sætter fokus på børnene” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

En kommentar til “Medeklubben Skallen sætter fokus på børnene”

  • Jesper Christensen

    Fantastisk initiativ Medeklubben Skallen har taget.
    Her får alle børn og unge en unik mulighed for at komme ud og opleve hvor fantastisk det er at fange fisk.

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Medeklubben Skallen sætter fokus på børnene' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER