Ugens klumme: <br>Johannes fjerde søn

Ugens klumme:
Johannes fjerde søn

25. april 2015 - kl. 0:03 - af

Soeren-Visti_600x250

Torsdag den 23. april 1925 er det næsten ti år siden, at kvinderne efter mange års kamp endelig fik tilkæmpet sig valgret i Danmark. En ret som Johanne altid har benyttet sig af, når hun sammen med sin mand, Valdemar, i Vangen Skole pligtskyldigt på valgdagen sætter sit kryds ved Socialdemokratiet. Man er vel arbejdsfolk, og Valdemar er fagligt organiseret som en af de få i sit lokalområde!

Men det er ikke lige netop den slags eksotiske rettigheder Johanne – eller andre landarbejder kvinder for den sags skyld – i dagligdagen går mest op i. Hertil er de daglige gøremål for mange, og kampen for dagen og vejen for hård. Og nu var tiden atter kommet over hende, hvor hun med store smerter har været nødt til at sætte sig tungt på foldebænken i husmandsstedets stue.

Hun havde allerede haft lidt ondt fra morgenstunden af, men Valdemar var alligevel taget på arbejde – og hun havde jo børnene omkring sig, hvis der skulle komme egentlige veer. Det var jo ikke første gang hun skulle føde – faktisk var det det sjette barn indenfor 10 år – så veer var jo ikke nyt for hende. Hun kendte tegnene og vidste nogenlunde hvordan og hvor længe forløbet normalt varede. Men smerterne var endnu ikke blevet regelmæssige, og hun havde derfor kastet sig over mindre krævende arbejdsopgaver denne formiddag.

I lørdags hvor hun sammen med sin mand Valdemar som sædvanlig havde været i Sæby for at handle, havde hun i butikken ”Herning” (der lå omtrent der hvor Nordjyske Bank i dag har til huse) købt garn. Dengang købte man garn i ”fed” – dvs. store bundter, der så senere derhjemme blev vundet op i nøgler. Garnet skulle hun bruge til nye strømper til sin mand og de fem børn hun havde i forvejen – dog ikke således at hun strikkede helt nye strømper fra bunden af.

På stuebordet tæt på foldebænken, hvor Johanne sad, var der lagt sokker frem i sirlige rækker – og på to af parrene var foden allerede klippet af. Det var normalt i hæl og tæer sokkerne blev slidt op og fik huller, så derfor klippede Johanne simpelthen fødderne af og strikkede nye fødder i ankelstykkerne. De nye fødder blev forsynet med forstærkning i hæl og tå, og det smarte var ved denne form for genbrug, at fødderne kunne gøres større fra gang til gang i samme takt som børnene voksede til!

Men midt i arbejdet var vandet gået, og den otteårige Edith, der hjalp mor med at vinde garnet til dagens arbejde, var blevet noget forskrækket. Johanne havde med vanlig ro beroliget sin ældste datter og bedt hende om at hente storebror Verner på 10, der var ude for at fodre soen og smågrisene.

Verner kommer hurtigt ind, og Johanne beder ham om hurtigt at løbe op til Stinne ved Sulbæk Mølle for at skaffe hjælp. Johanne havde varskoet Stinne et par dage i forvejen om, at hun nu var tæt på terminen for fødslen, og Stinne havde lovet at hun nok skulle holde sig hjemme i dagtimerne.

Verner var derfor blevet sendt op til Møllen for at få Stinne til at kontakte jordemoderen, men hermed var opgaven ikke løst, for den nærmeste telefon var på ejendommen ”Knappen”, der lå midt mellem Sulbæk og Frederikshavn. Stinne måtte derfor på sin cykel nordpå for at ringe, og imens vendte Verner hjemad for at se, om han kunne være til nogen hjælp. Undervejs havde han varskoet ”Bedste”, Marie Mortensen, på nabogården, som plejede at bistå ved disse begivenheder.

Således ventende med tiltagende veer sidder Johanne i sin stue, og hun beder den hjemkomne Verner om at sørge for brænde til komfuret, der måske snart skal kunne producere det nødvendige varme vand.

Johanne sveder, og den knude der normalt holder hendes lange fletning sammen i nakken har løsnet sig.

Livet som kvinde på landet er hårdt – og selv om der formelt er ligeret mellem kvinder og mænd, så fungerer den slags vist bedst på papiret. Og så måske i de kredse, der har overskud til at beskæftige sig med andet end dagen og vejen. Dengang – som nu – var der en kraftig tilbøjelighed til, at det var i arbejderkredse den største konservatisme og modvilje overfor kvindens ligeværd trivedes bedst!

Så sent som i forgårs havde Johanne lagt kartofler, mens de større børn havde været i Skole, og de mindste havde sovet til middag – og i går havde hun vasket stort med varmt vand fra komfuret som hun havde slæbt ud på gårdspladsen, hvor baljen og vaskebrættet kom i brug.

Begge disse fysisk krævende opgaver havde været noget vanskelige på grund af hendes omstændigheder, og under de sidste par graviditeter havde hun også haft tilbøjelighed til bækkenløsning, der havde besværliggjort og forbundet hendes daglige gang med store smerter – en tilstand, der senere i livet blev mere eller mindre permanent, og som resulterede i en karakteristisk vraltende gangart på hendes ældre dage.

Men hun klagede sig ikke. Hun havde aldrig mistet et barn, hvilket på daværende tidspunkt var en sjældenhed på landet, hvor folk per definition fik de børn som Vor Herre tillod – oftest 10-12 stykker og i sjældne tilfælde flere.

Men ellers havde hun klaret de mange daglige gøremål – udover at holde hus og passe 5 børn – lige til det sidste. Disse gøremål skulle hun også være klar til at genoptage lige så snart hun var kommet på den anden side af den fødsel, der nu – efter veernes stigende hyppighed at dømme – var ved at komme tæt på.

Endelig hører hun den knasende lyd i gruset og motorens brummen fra en bil ude på gårdspladsen. Det er omsider jordemoderen, der ankommer i en Taxa fra Sæby – og efter at have taget et hurtigt bestik af situationen i stuen, tager hun myndigt over, og får Johanne bragt til sengs. Nu ankommer også Bedste Marie, der med erfaring og ro straks går jordemoderen til hånde, og videregiver de ordrer, der trygt kan overgives til husstandens børn.

Jordemoderen beroliger sin efterhånden stærkt stønnende patient om, at hun har sørget for også at få sendt bud til Valdemar, der nu formentlig på sin cykel var på vej hjemad.

Omkring et par timer senere kunne den nyankomne Valdemar med tilfredshed konstatere, at han er blevet far nok engang. Husstanden består – udover forældrene – nu af fire sønner og to døtre. Svigermor Marie lover, at hun i lighed med de andre gange vil hjælpe med de daglige gøremål i de næste par dage, indtil Johanne igen ville være i stand til at tage over i fuldt omfang. Og svigerfar, Thomas Mortensen, tilføjer med vanligt lune, at ”det var da godtnok i bette Svend – men haj blyvver vel nok stuer engång”

Og den fjerde søn kom faktisk til at hedde Svend, og han blev efterfulgt af endnu to sønner og to døtre. Men selv om Johanne aldrig kom til at lide den smerte at miste et barn under barsel eller abort, så kom hun til at opleve den sorg at overleve hele fire af sine voksne børn, der døde i en alt for ung alder.

Og den fjerde søn kom til at overleve dem alle sammen og er netop blevet 90 år – en dag som han holdt som han har levet. I al stilhed hos sine nærmeste, hans kone Else, børnene, børnebørnene og det oldebarn, der nu også er kommet – og med flere på vej i nærmeste fremtid.

Helbredet er ikke helt som det har været, hvilket ærgrer ham grænseløst – bentøjet driller – og forhindrer ham i at passe den have, der siden de helt unge dage har været hans et og alt. Men sammen med Else lever han stadig fuldt ud op til kommunens politik om, at ældre skal leve ”Længst muligt i eget liv” – endog på en sådan måde, at de daglige gøremål klares helt uden offentlig hjælp.

Og hovedet og hukommelsen fejler stadig ikke noget, hvilket en del af disse fortællinger til fulde kan bevise.

Tillykke far – og må vi have dig blandt os i mange år endnu!

 

 

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ugens klumme:
Johannes fjerde søn'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER