Spejderjubilæum med vandreture og rekordforsøg

Spejderjubilæum med vandreture og rekordforsøg

20. april 2015 - kl. 10:39 - af

IMG_0789_600x250Sæbygaard Gruppen, Det Danske Spejderkorps, var i aktivitet hele lørdagen for at fejre de 100 år med spejderliv i Sæby.

Hele formiddagen var der livlig aktivitet på Torvet for både spejdere og andre interesserede. Spejderne var rundt i byen på vandretur, og i løbet af formiddagen blev der gået 554, 5 km i alt, nogle af dem baglæns. Ud over sjov og en masse motion i det gode vejr, udløste det også mærker til uniformen på 5, 10, 20, 30 og 50 km for de mest seje. Hvis turen er gået baglæns, sættes mærket omvendt på, og flere af spejderne har nu 5 eller 10 km i baglæns vandring.

På Torvet var der løb rundt til byens mange butikker og det hele store snobrødsbageri, inden alle samledes til rekordforsøget – hvor mange spejdere kan man have på en europalle. Spejdere er jo gode til at pakke, og få ting til at være på lidt plads, så det blev til 28 spejdere, pakket efter alle kunstens regler. Børnenes Rekordbog havde sendt en dommer, som med det samme kunne godkende rekorden og uddele et flot bevis.

Senere flyttede aktiviteterne i Spejderhuset, hvor tidligere spejdere og ledere, spejdervenner og andre interesserede var inviteret til reception. Der blev talt om gamle dage, læst i dagbøger og set på fotos. Gruppen var så heldig at modtage mange gamle fotos, nogle helt tilbage fra 20-30’erne, udover de mange andre flotte gaver.

En rigtig god dag for Sæbygaard Gruppen, som er meget glad for den store interesse og det store fremmøde, både på Torvet og til receptionen.

IMG_0793 IMG_0782IMG_0796

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Spejderjubilæum med vandreture og rekordforsøg ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER