Landsbyplan – Møde i ”Den Bette Trekant”

Landsbyplan – Møde i ”Den Bette Trekant”

17. april 2015 - kl. 11:43 - af

Landsbyplan er et pilotprojekt under Frederikshavn Kommune, som blev startet op i efteråret 2014.

I ”Den Bette Trekant”, hvilket er betegnelsen for landsbyerne Voerså, Lyngså og Præstbro, har der været afholdt et fjerde møde i SFOs lokaler på Stensnæsskolen i Voerså, for at få sat kontaktpersoner på de forskellige udvalg. Udvalgene er fremkommet på tre foregående møder, hvor der blev fremsat en del projekter.

Bjarke Laubek er koordinator på projekterne, og på mødet i Voerså fortalte han, at der var blevet nedsat et Landsbyråd, bestående af en repræsentant fra hver af de tre borgerforeninger i området. Fra Lyngså er det Jytte Juul, Præstbro Kaj Thomsen og fra Voerså Bjarke Laubek.

I den forbindelse er det årlige møde i Den lokalt forankrede skole nedlagt – hvilket også har noget med den nye skolestruktur at gøre. Landsbyrådet tager hermed over og vil afholde møde et par gange om året.

I løbet af aftenen blev der afholdt gruppemøder, som borgerne på forhånd havde skrevet sig på som deltagere, og for at finde ud af hvad der videre skal ske.

På fire af projekterne er der foreløbig kommet navne på kontaktpersoner. Et af de største ønsker, fra de tre landsbyer, er en fælles hjemmeside. Her blev Søren Meng kontaktperson. Aktiviteter fik Gitte Mortensen ansvaret for. Erhvervsaktivitet/Erhvervsråd gik til Berit Ravn og for natur blev det Birgith Skovsgård, der fik tjansen.

Flere projekter
Projekterne infrastruktur, støtteforening for Stensnæsskolen, politik og lån, boliger samt hverdagsliv for alle aldre, er der ikke sat kontaktpersoner på endnu, men det vil der komme senere. Det vigtigste er, at nogle af grupperne nu kan gå i gang. Ingen er i tvivl om, at der vil komme flere møder for bare at få nogle af projekterne til at fungere.

IMG_7833 IMG_7831 IMG_7827 IMG_7830 IMG_7838

En kommentar til “Landsbyplan – Møde i ”Den Bette Trekant”” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

En kommentar til “Landsbyplan – Møde i ”Den Bette Trekant””

  • Johnny Berthelsen

    De landsbyer der hurtigst får etableret opladningsmulighed for elcykler vil få mange elcykelturister. Det er en meget stor befolkningsgruppe der kommer tilbage på hjul i disse år.
    Lad være med at rive de tomme huse ned, for når cykelturisterne får øje på de lave huspriser så ……

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Landsbyplan – Møde i ”Den Bette Trekant”' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger