Voerså Vandværk overtages af Frederikshavn Forsyning

Voerså Vandværk overtages af Frederikshavn Forsyning

16. april 2015 - kl. 13:35 - af

Voersaa Vandvaerk copyDette er nu officielt efter, der blev afholdt ekstra generalforsamling i Voerså IFs klubhus onsdag 15. april. Eneste punkt på programmet var afstemning. Her var der 59 for, 2 blanke og 3 imod.

Den siddende formand i vandværket, Gynther Mølgård, var da også glad for, at afstemningen var så markant til fordel for en overdragelse til Forsyningen i Frederikshavn. Hvis afstemningen havde været meget tæt, kunne der nemt opstå diverse gnidninger, men det blev heldigvis undgået mente formanden.

Problemet har, de sidste åringer været at finde en bestyrelse og ikke mindst en formand. Ingen har ønsket et sådant ”fritidsjob”, og så var der ikke andet at gøre end at skride til en ekstra generalforsamling.

Både ved den sidste generalforsamling, og den ekstra, var det advokat Nicolaj Horn, der styrede slagets gang, og ved ankomsten blev alle registreret og udstyret med en stemmeseddel.

Vandværkets bestyrelse var klar over, det ikke var nogen ønskværdig situation for forbrugerne eller bestyrelsen, men forud var der foregået adskillige møder med Forsyningen, og flere aftaler var kommet på plads. Som Voerså Vandværk finansielt står i dag, kan en overdragelse ske til Forsyningen uden udgift for forbrugerne. Det betyder, at den likviditet Voerså Vandværk er i besiddelse af på ca. kr. 500.000 -, og som svarer til ca. kr. 1.400 – pr. forbruger, overgår til Frederikshavn Forsyning.

En nytilflyttet forbruger til området, som er kommet fra Brønderslev Kommune, havde regnet sig frem til, at forbrugerne af vand i Frederikshavn Kommune skyldte hver kr. 2000, – væk. Af den grund havde han nu fortrudt, at han var flyttet hertil og skulle være med til at betale denne gæld.

Store udgifter i vente
Bestyrelsen for vandværket kunne til orientering oplyse, at der i fremtiden ventede store udgifter for værket, og disse udgifter ville en ny bestyrelse skulle komme til at forholde sig til. Det drejede sig blandt andet om nye boringer, udskiftning af vandure samt eventuelt opkøb af jord til sikring af kildeplads ifølge indsatsplaner under udarbejdelse af Miljøministeriet.

Disse nødvendige tiltag ville medføre, at den samlede kapital gennem 20 år er opbrugt, og det ville være nødvendigt at hæve vandprisen for igen at have arbejdskapital.

Ved overdragelse til Frederikshavn Forsyning vil udgifterne til fremtidige investeringer blive pålagt Frederikshavn Forsyning – som dermed reelt ingen penge får fra Voerså Vandværk, da nye boringer og udskiftning af vandure vil svare til ca. kr. 500.000 -.

En æra er slut
Det gamle Voerså Vandværk, som lå på Pingvinvej, er fra 1935. Det nye på Holtbjerg, der er fra 1979, overgår nu til Frederikshavn Forsyning i løbet af 2015.

Den siddende bestyrelse fortsætter i overgangsperioden.

Tekst og fotos: Cille Strøm

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Voerså Vandværk overtages af Frederikshavn Forsyning ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER