
Centerbygningen ved Sæby Søbad lukker
10. april 2015 - kl. 13:21 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Centerbygningen ved Sæby Søbad, som indeholder restaurant med selskabslokaler, møde-, kursus og konferencefaciliteter lukker ned efter sæsonafslutningen 2015.
Lars Dannervig, som sammen med sin kone har ejet ejendomme siden 2008, udtaler:
”Restaurantdrift med en beliggenhed, som er stærkt sæsonpræget giver store udfordringer i forhold til at skabe en fornuftig økonomisk drift. Beliggenheden for enden af Strandvej, direkte til havet er jo helt unik, og vi undersøger derfor i øjeblikket, hvilke andre muligheder ejendommen kan bruges til, således at vi kan bibeholde det helt fantastiske miljø, der er ved Sæby Søbad.
Sæby Søbad stammer helt tilbage fra 1919, hvor fabrikant Mørch etablerede byens sommerhotel. Sæby Søbad åbnede i 1921 som hotel, og efter flere ejerskaber blev det Folkeferie som i 1984 byggede den ejendom, som ligger der i dag.
Folkeferie solgte i 2007 de 100 boliger til private med status som sommerhuse og solgte derefter i 2008 den 2000 M2 store centerbygning beliggende direkte til Sæbys bedste badestrand til Lars Dannervig.
”Vi må desværre erkende, at tiden er smuttet fra en rentabel restaurantdrift på Sæby Søbad, men derimod åbner døren sig jo for andre muligheder med denne enestående beliggenhed. Vi ved, hvor meget Sæby Søbad betyder for Sæbynitterne, og vi har kun de bedste intentioner om at skabe en fremtid for ejendommen med fuld respekt for området og i sin helhed. Det er en proces vi nu går i gang med at kigge på og håber, at der vil komme mange gode bud på en god fremtid for Sæby Søbad”, slutter Lars Dannervig.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Centerbygningen ved Sæby Søbad lukker ' til en bekendt