Reklamationsret for sten, perler, pailletter og andet pynt

Reklamationsret for sten, perler, pailletter og andet pynt

9. april 2015 - kl. 0:03 - af

billed Helle Moerch SoerensenDu har før set skiltet, som ofte står på skranken i tøj- og skobutikkerne;

”Der gives ikke reklamationsret på sten, perler, pailletter eller lignende”

Dette generelle forbehold tager mange butikker og netbutikker i deres forretningsbetingelser. Men kan de nu også det!?

Helle Mørch Sørensen, advokat hos HjulmandKaptain i Frederikshavn blev endnu engang opmærksom på problematikken, da hun fik en ung kvinde ind som klient.

Den unge kvinde, som bor i Frederikshavn og studerer i Aalborg, havde købt en trøje i en modebutik i Aalborg, hvorpå der sad pailletter ned langs siderne. Efter første vask, hvor hun havde overholdt vaskeanvisningen, faldt de fleste pailletter af eller hang i laser. Da den unge kvinde gik ned i butikken for at reklamere over manglen, blev hun mødt med det generelle forbehold for pailletter, sten og lignendeaf ekspedienten, som pegede på et skilt, der stod ved siden af kasseapparatet. Stædigt havde den unge kvinde spurgt til, om man nu også kunne det, når pailletterne var faldet af allerede efter første vask, som i øvrigt havde været en skånevask. Ekspedienten svarede, at når de havde taget et generelt forbehold, var det kundens egen risiko, når de købte tøj med sten, pailletter og lignende.

Slukøret måtte den unge kvinde gå fra butikken, en trøje fattigere. Hun ville dog alligevel være helt sikker på, om det nu også kunne være rigtigt, og kontaktede derfor en advokat.

Advokat Helle Mørch Sørensen udtaler, at det ikke er første gang, hun bliver kontaktet af fortvivlede forbrugere, der ikke kan reklamere over deres tøj eller sko, når pyntet falder af.

Mange butikker og internetbutikker oplyser til deres kunder, at der ikke ydes reklamationsret for sten, perler, pailletter osv., men når de gør det, overtræder de faktisk købeloven, siger advokat hos HjulmandKaptain, Helle Mørch Sørensen. Købeloven giver forbrugeren ret til at reklamere, og hvis man får medhold, så at få varen repareret, få en ny vare, få pengene tilbage eller få et gavekort, hvis eksempelvis pailletterne falder af din trøje eller sko inden for 2 år fra du har købt den/dem. Denne ret har du, også selvom butikkerne og netbutikkerne oplyser dig om, at du ikke har denne ret.

Har den erhvervsdrivende kendskab til en særlig svaghed ved pynt på et bestemt produkt, eksempelvis hvis pailletter på en bestemt type trøje falder af, selv om trøjen bare udsættes for almindeligt brug, kan den erhvervsdrivende tage forbehold for denne specifikke svaghed/risiko. Dette forudsætter, at oplysningen er tydeliggjort i forbindelse med købet.

Advokat Helle Mørch Sørensen opfordrer derfor forbrugerne til at stå ved deres ret efter købeloven, hvor man altså kan reklamere over en mangel på en vare i op til 2 år. Man har altså ret til at reklamere over en fejl i et produkt i op til 2 år, men man kan naturligvis ikke være sikker på at få medhold. Ikke alle produkter er designet til at holde i 2 år. Som forbruger skal man ikke rette sig efter et generelt forbehold om reklamationsret på sten, perler, pailletter og lignende. Dog skal forbrugeren altid følge vaskeanvisningen og altid huske at gemme sin bon, så det kan bevises, hvornår man købte varen og hvor.

Samtidigt opfordrer advokat Helle Mørch Sørensen de erhvervsdrivende til at oplyse forbrugerne om, at pailletter hurtigt kan falde af varerne, og så har forbrugeren valget mellem at købe eksempelvis trøjen med pailletter, eller en anden uden pynt på. Men de må ikke skrive, at der ikke er reklamationsret på pailletterne, da det er i strid med købeloven. Hvis den erhvervsdrivende skriver det, vil det blive tilsidesat i Forbrugerklagenævnet eller ved domstolene.

Pailletbluse - billed til artikel

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Reklamationsret for sten, perler, pailletter og andet pynt ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER