Spar Nord Sæby: Indlån koster dig allerede penge

Spar Nord Sæby: Indlån koster dig allerede penge

8. april 2015 - kl. 0:04 - af

SN_Rikke_KloppenborgDe rekordlave renter i Danmark har rejst spørgsmålet om, hvorvidt bankerne er på vej med negative renter på indlån, men i virkeligheden koster det allerede i dag penge at have penge i banken. Sidste år lød regningen ifølge Spar Nord Sæby på godt 1.000 kroner for en gennemsnitsfamilie. 

Efter flere år med massiv opsparing har danskerne nu omkring 470 milliarder kroner stående på almindelige indlånskonti i bankerne. Det viser de seneste tal fra Danmarks Nationalbank, og det svarer til, at en gennemsnitlig dansk familie har knap 180.000 kroner stående på almindelige indlånskonti – det vil sige konti uden særlige vilkår.

Samtidig er renten på almindeligt indlån faldet til 0 procent eller meget tæt på 0 procent, og eftersom inflationen sidste år var 0,6 procent, blev en gennemsnitlig dansk familie sidste år omkring 1.080 kroner fattigere af indlånet, fordi købekraften udhules af stigende priser.

– Der er meget fokus på de lave indlånsrenter og risikoen for, at de bliver negative, men i virkeligheden har det igennem mange år kostet penge at have penge i banken, siger Afdelingsdirektør Rikke Kloppenborg i Spar Nord Sæby.

Hun henviser til, at bankindlån de seneste 10 år reelt har været en underskudsforretning for danskerne. Kun i 2007 var den gennemsnitlige indlånsrente høj nok til at skabe en værdiforøgelse efter skat og inflation.

– Beløbet på din konto forbliver ganske vist det samme, men når alting omkring dig stiger i pris, så bliver du reelt fattigere, når du ikke får et renteafkast, der er højere end prisstigningerne, uddyber Rikke Kloppenborg.

Overvej alternativer
De stort set ikke-eksisterende indlånsrenter får partner i Mybanker.dk John Norden til at anbefale danskerne at overveje alternativer til almindeligt indlån.

– Altafhængig af, hvornår du skal bruge din opsparing, er det værd at overveje alternativer som eksempelvis et såkaldt tidsindskud i bankerne, hvor du binder dine penge i typisk 1-3 år. Med et tidsindskud opnår du typisk en rente, der er højere end inflationen samtidig med, at dine penge er garanteret via indskydergarantiordningen, der dækker op til 745.000 kroner for hver bank, forklarer John Norden.

Værdi smuldrer
Rikke Kloppenborg tilføjer, at det hverken for den enkelte dansker eller for samfundsøkonomien som helhed er specielt hensigtsmæssigt, at vi sætter formuer til side på konti, hvor vi får 0 procent i rente.

– Det betyder jo, at værdien af vores formue smuldrer dag for dag, så det er bestemt værd at overveje alternativer til indlån for dermed at fastholde værdien af pengene, lyder det afsluttende fra Rikke Kloppenborg.

Ud over de 470 milliarder kroner, som danskerne har opsparet på almindelige indlånskonti, så har vi også godt 250 milliarder kroner i andre former for indlån. Dermed er danskernes samlede indlån i bankerne oppe på 720 milliarder kroner.

Om Spar Nord
Med flere end 375.000 kunder, cirka 1.500 medarbejdere og 71 lokale banker (filialer) over hele landet er Spar Nord blandt de største banker i Danmark. Banken har gennem finanskrisen hvert år leveret trecifrede millionoverskud og landede i 2014 et overskud før skat på 705 millioner kroner.

Spar Nord ejes af cirka 125.000 aktionærer.

For yderligere information se www.sparnord.dk

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Spar Nord Sæby: Indlån koster dig allerede penge ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER