
Teater på Skovlyst – ”Skidt med skafottet”
7. april 2015 - kl. 0:05 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Sæby scenens juniorhold opfører sæsonens stykke ”Skidt med skafottet”.
Forår betyder varmere temperaturer, længere aftener og ikke mindst traditionen tro, Teater på Skovlyst.
Juniorholdet er i disse uger ved at lægge sidste hånd på sæsonens teateropsætning, ”Skidt med skafottet”, de sidste kostumer passes til og replikkerne er ved at sidde fast.
I sæsonens forestilling, tager de publikum godt 200 år med tilbage i tiden. Nærmere bestemt, finder forestillingen sted i den mørkeste tid i Frankrigs historie. Nemlig under revolutionen i 1794.
Forestillingen er en farce, der udspiller sig på kroen “Den sorte Gryde”, der ligger for enden af Den sorte Gyde. Her samles revolutionens sønner og døtre. Strikkepindene klirrer. Nogen taber masken, mens andre taber hovedet! oprøret har udviklet sig til en grum farce, hvor alle udspionerer alle. Den nye hovedafbryder, guillotinen, hænger ikke stille i denne tid.
Kroens ejer; René servere Bloody Mary’s for kun 2 ører til stamgæsterne. Strikkeklubben sidder i hjørnet og sladrer om bedre tider.
Men hvordan skal man lave om på situationen?
Stykket er en komedie, skrevet af Anne Brodin og Lars Thelonius. Det er en masse sjove episoder og rappe replikker og finurlige sammenhænge, blandet med revolutionens alvorlige stemning.
Stykket er i 1 akt, og henvender sig mest til publikum fra skuespillernes egen alder og op efter.
”Skidt med skafottet” er helt klart værd at se, når de unge skuespillere opfører den d. 18. april kl. 14 på Skovlyst. Så kom op i forårsskoven og tilbring en hyggelig, sjov og markaber stund i selskab med Sæby scenens junior skuespillere.
Billetter købes ved indgangen. Husk kontanter, der modtages ikke dankort. Billetpris er hhv. 60 og 40 kr.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.





Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Teater på Skovlyst - ”Skidt med skafottet”' til en bekendt