Nybolig Skagen øger fokus på erhverv og boliger

Nybolig Skagen øger fokus på erhverv og boliger

1. april 2015 - kl. 0:01 - af

tommy_anders_steenNybolig i Skagen overtager Nybolig Erhverv Vendssyssel i Frederikshavn og får ejendomsmægler Tommy Fuglsang ind i ejerkredsen. Han overtager ansvaret for erhvervsmarkedet, men vil også have fokus på salg af almindelige boliger.

Nybolig i Skagen udvider sit markedsområde ganske betydeligt, når forretningen fra 1. april overtager Nybolig Erhverv Vendsyssel i Frederikshavn.

Udvidelsen med salg af erhvervsejendomme medfører derfor, at ejendomsmægler Tommy Fuglsang, der har 11 års erfaring med salg af boliger i Skagen, fra samme dato bliver medejer af Nybolig Skagen og Nybolig Erhverv Vendsyssel.

– Jeg har gennem de seneste år i stigende grad koncentreret mig om salg af alle typer erhvervsejendomme som omfatter både butikker og udlejningsejendomme samt lager- og produktionsejendomme, så jeg ser frem til at overtage ansvaret for Nybolig Erhverv Vendsyssel i Frederikshavn, hvor jeg selv bor, fortæller Tommy Fuglsang, der får erfaren hjælp i forretningen af den nuværende indehaver af Nybolig Erhverv Vendsyssel, erhvervsmægler Hans Skovgaard, der fortsætter som mægler i forretningen.

Baggrunden for overtagelsen af Nybolig Erhverv Vendsyssel er en gryende optimisme på erhvervsmarkedet og på boligmarkedet generelt, fortæller de to indehavere af Nybolig Skagen, Anders Nygaard og Steen Andersen, hvor Steen Andersen med en baggrund som revisor, også vil medvirke ved rådgivning af erhvervskunderne.

Udvidelsen af ejerkredsen med Tommy Fuglsang betyder samtidig, at Nybolig Skagen kan øge fokus på salget af almindelige boliger.

– Mit arbejdsområde bliver ikke udelukkende salg af erhvervsejendomme. Jeg har et mangeårigt og detaljeret kendskab til boligmarkedet i Skagen og vil derfor også være til rådighed for sælgere og købere af helårsboliger og sommerhuse i Skagen og Aalbæk, tilføjer Tommy Fuglsang.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Nybolig Skagen øger fokus på erhverv og boliger' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER