
Fastelavn i kirke og kirkehus
…
27. februar 2015 - kl. 9:07 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Onsdag 25. februar havde Albæk-Lyngså sogn inviteret på fastelavnsfest både i Lyngså kirke og bagefter i kirkehuset.
Dagen startede i kirken sent eftermiddag, hvor sognepræst Helge Morre Pedersen førte an i løjerne, for de 99 fremmødte børn og voksne, hvor en stor del var udklædte, og klar til de senere løjer med tøndeslagning. Sognepræsten var selv udklædt som et dåbsbarn, der skulle døbes og havde oven i købet en dukke med. Han fortalte om Johannes Døberen og dåben, og demonstrerede hvordan den slags sager foregik.
Efter alle havde været i kirke, var der fællesspisning i Lyngså kirkehus, hvor børnene spiste gratis, og de voksne måtte ryste op med hele kr. 20 -.
Da alle var mætte, kom der gang i tøndeslagningen. To voksne herrer, Søren Holm Kristensen og Kaj Thomsen, bandt tønden fast i loftsbjælkerne og styrede løjerne, så alle børn fik lov at slå efter tur. Titlen som kattekonge løb Nicolaj Toftegaard Christiansen med, mens Roy Leibe blev kåret som dronning.
Hvis nogen undrer sig over det opgivne besøgstal på 99, så komme forklaringen her.
– Det kan vi sige helt nøjagtigt, da kirkegængerne bliver talt. Derfor ved vi det passer, og tallet skal senere opgives til biskoppen, fortæller sognepræst Helge Morre Pedersen.
Tekst og foto: Cille Strøm
En kommentar til “Fastelavn i kirke og kirkehus
…” under annoncerne.












Sikken en fest, det har været. Herlige billeder, som siger en hel del…