
Død mand fundet i Sæby Havn
…
22. februar 2015 - kl. 14:55 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Redningsstationen i Sæby har søndag eftermiddag bjerget liget af en ældre mand, der er druknet i havnen. Manden blev fundet på ydermolen af nogle forbipasserende på søndagstur.
Indsatsleder Bo Isaksen fortæller, at man på nuværende tidspunkt ikke kan sige, hvem manden er, men at man formoder, det kan være den 70-årige mand, som forsvandt mellem jul og nytår, og man kan derfor heller ikke på nuværende tidspunkt hverken kan be- eller afkræfte, om der er tale om en ulykke.
Den bjergede mand, har ligget i vandet noget tid, og da man hverken har tandkort eller andre personlige papirer, skal man igennem et større opklaringsarbejde, før manden kan identificeres.
Saebyavis.dk følger sagen.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.










Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Død mand fundet i Sæby Havn
...' til en bekendt