Sæby Apotek informerer om Atopisk eksem

Sæby Apotek informerer om Atopisk eksem

21. februar 2015 - kl. 0:06 - af

apo1 600x250Kært barn har som bekendt mange navne, således også Atopisk eksem. Det kendes under navne som ”børneeksem”, ”astmaeksem” og ”Atopisk Dermatitis”). Det er en lidelse, som rammer mange mennesker, og starter typisk i barnealderen. Det findes hos 15-20 % af alle børn og unge, og er desværre en sygdom der er stigende i forekomst. Eksemen giver sig udtryk i kløe og rødmen, irriteret hud med væskeansamlinger, afskalning og fortykket hud. Det ses særligt hyppigt ved personer der lider af anden eksem, høfeber og astma, og der er en stor risiko for at arve det fra forældrene. Langt de fleste tilfælde (70 %) begynder hos børn under 5 år.

Årsagerne til atopisk eksem er flere. Der ses eksem bl.a. som følge af fødevarer og infektioner. I de senere år har man forsket en del i hudens barrierefunktion, og der er fundet sammenhæng mellem ændringer i filaggrin genet og atopisk eksem.

Behandlingen er ofte langvarig, under tiden livslang, men det er muligt for de fleste at få en tålelig tilværelse.

Til den akutte fase anvender man steroidcremer, som ordineres af lægen. Disse skal naturligvis anvendes som lægen angiver, og man skal bruge tilstrækkelig creme, ikke for meget og ikke for lidt. Et godt mål for hvor meget der skal bruges er følgende: til et areal svarende til begge håndflader skal bruges en stribe creme svarende til længden af yderste led på pegefingeren.

Når steroidcremen er trængt ind i huden – det tager fra nogle få minutter til en halv times tid, skal huden efterbehandles med en fed creme, Det skal gøres efter hver indsmøring med steroidcreme, og mindst 2 gange daglig. Når eksemen er faldet til ro, skal man som minimum fortsætte med den fede creme i flere måneder. Under tiden ordinerer lægen fortsat behandling med steroidcremen i en eller to uger efter at eksemen er væk, og derefter behandling to dage om ugen i længere tid. Dette skal til, for at give huden de bedste betingelser for at genopbygges, og være den beskyttende barriere mod påvirkninger udefra.

Man kan gøre noget selv for at forebygge atopisk eksem, eller i alle fald mildne det. Når et nyt lille menneske kommer til verden, skal man overveje, om der er en risiko for udvikling af atopisk eksem, er der f.eks. atopisk eksem, allergi eller astma i de nære familie (forældre – søskende) er der øget risiko for at den lille ny udvikler atopisk eksem. Nye studier tyder på, at man ved at være flittig med de fede hudplejeprodukter (to gange daglig til hele kroppen) kan reducere risikoen for udbrud. Til vask anbefales ”sæbefri sæbe” et flydende middel, som indeholder vaskeaktive

stoffer og plejende stoffer, som forhindrer unødig affedtning af huden. Brug dem hvor der er behov for det, og lad være med at bruge for meget.

Har du brug for råd og vejledning står vi altid til rådighed på apoteket.

God week-end.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sæby Apotek informerer om Atopisk eksem' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER