Nu kan du printe pakkelabels i pakkeboksen

Nu kan du printe pakkelabels i pakkeboksen

19. februar 2015 - kl. 10:49 - af

Online PakkeportoNu bliver det endnu lettere at sende pakker med posten, for en ny selvbetjeningsløsning fra Post Danmark gør det muligt at printe pakkelabels i alle landets 485 Pakkebokse.

Rent praktisk foregår det ved, at man køber sin pakkelabel på Post Danmarks hjemmeside. Kvitteringen indeholder to 4-cifrede pinkoder, som giver adgang til at printe ens pakkelabel fra en valgfri Pakkeboks. Når labelen er printet, sætter man den på sin pakke, som man scanner, og så lægger man pakken i det rum, som passer til pakken, og lukker lugen igen. Til slut udskriver Pakkeboksen automatisk en kvittering for modtagelsen.

– Udover at Online Pakkeporto er billigere, end hvis man sender pakken fra posthuset, er det nu en yderligere mulighed at gøre det fra Pakkeboksen, hvis fx man ikke har en printer derhjemme. Og så kan man jo samtidig sende pakken fra Pakkeboksen, siger Troels T. Jensen, der er chef for posthuse i Post Danmark.

Det er også blevet muligt ved købet af pakkelabelen at vælge netop det udleveringssted, hvor modtageren ønsker at afhente sin forsendelse. Det gælder vel at mærke kun, når der er tale om en såkaldt pakke uden omdeling.

Online Pakkeporto har siden premieren i maj 2013 oplevet en pæn vækst, og salget lå i 2014 på langt over 20.000 stk. om måneden.

– Post Danmark vil være til stede på de steder og tidspunkter, hvor vores kunder har brug for os. Det betyder blandet andet, at vi hele tiden arbejder på at udvikle og forbedre vores selvbetjeningsløsninger som online pakkeporto og Pakkeboksenes muligheder, siger Troels T. Jensen.

Allerede i løbet af de kommende måneder vil der ske flere forbedringer indenfor pakker og online porto.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Nu kan du printe pakkelabels i pakkeboksen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER