Koncert: En aften i selskab med SOUVENIRS

Koncert: En aften i selskab med SOUVENIRS

16. februar 2015 - kl. 0:38 - af

Souvenirs 2014-400Østervrå Kulturforening og Østervrå Borgerforening inviterer 10. april til intim koncert i Østervrå Kulturhus med orkestret SOUVENIRS.

Traditioner er hyggelige og gode oplevelser – værd at vente på! – Vi vil rigtig gerne forsøge at skabe tradition for en god musikalsk oplevelse i Østervrå, lyder det fra arrangørerne, der er i tæt samarbejde med Østervrå Idræts- og Kulturcenter.

I 2015 havde vi en forrygende oplevelse med Peter Viskinde, denne gang er det lykkedes os at få lavet en aftale med bandet SOUVENIRS, fortæller arrangørerne.

Der bliver tale om en koncert, hvor publikum kommer til at sidde helt tæt på scenekanten, når Sofie bonde: sang og guitar – Nils Torp: guitar – Klaus Pindstrup: violin giver koncert i Østervrå Kulturhus, fredag den 10. april.

Jeg hader Susanne!
Sofie Bonde er af flere blevet kaldt det kvindelige svar på Niels Hausgaard. Den jyske lune fornægter sig ikke, når hun med pokerfjæs kommer rundt om emner som overproduktion af ørevoks, reinkarnation og spiselige insekter – ting, der tager sig noget anderledes ud, set fra en kvindes synspunkt.

Hun suppleres flot af Nils Torps ret overraskende guitarspil, der er med til at lægge op til løjer. I et fænomenalt sammenspil med Klaus Pindstrups violin tager musikken konstant nye drejninger. Det er ikke det rene pop, – der er puttet en god del folkemusik, klassisk og tango i gryden, og det er både gamle og nyskrevne sange, der bliver serveret.

SOUVENIRS, der slog igennem i 1994, har en lang række albums bag sig med ørehængere som “Han tog et nattog”, “Jeg troed’ du var hos Mikael”, “I et sommerhus” og “Jeg hader Susanne”.

Billetter
Der er to muligheder for køb af billetter. Enten kan man vælge en billet, der omfatter koncert og en let tapasanretning, eller en billet, der kun gælder til koncerten.

Billetterne kan allerede nu købes eller bestilles hos Høyrup, Butikscentret eller i Østervrå Idræts- og Kulturcenter.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Koncert: En aften i selskab med SOUVENIRS' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER