Spildevandsplan 2012-16 endeligt vedtaget

Spildevandsplan 2012-16 endeligt vedtaget

14. februar 2015 - kl. 9:27 - af

Inden for de seneste dage har Spildevandsplan 2012-16 for hele Frederikshavn Kommune været til behandling og drøftelse i Plan- og Miljøudvalget samt i Økonomiudvalget.

Teknik- og Miljødirektøren havde indstillet at, Plan- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget (og Byrådet) anbefalede, at spildevandsplanen vedtages endeligt med enkelte bemærkninger i indsigelsesnotatet.

Indstillingen er først tiltrådt af Plan- og Miljøudvalget, idet man her samtidig konstaterer, at der udarbejdes særskilt tillæg til spildevandsplanen vedr. Skagen Nordby. Økonomiudvalget har efterfølgende sagt god for denne beslutning og formulering.

Forslaget til en spildevandsplan samt tilhørende miljøvurdering har været fremlagt i offentlig høring. Første gang var i september-oktober 2012, og anden gang var i perioden september-november 2014.

I indsigelsesnotatet er der indføjet, at det for virksomheder med direkte privat tilslutning til renseanlæg i teksten ændres, så det præciseres, at kommunalbestyrelsen kan give tilladelse til direkte tilslutning til renseanlæg og brug af det justerede betalingsprincip, hvis forudsætningerne for brug af egen spildevandsledning er til stede. Konkrete henvendelser fra virksomheder vil blive behandlet i særskilt tillæg til spildevandsplanen. Desuden noteres det, at ændring af tilslutningsret/-pligt i et eksisterende kloakopland ændres med tilføjelse af teksten – ”hvis ikke lokale forhold forhindrer det”.

Dette sker først og fremmest efter en indsigelse fra slagteriet Danish Crown, som gerne vil gerne sikre sig, at der med spildevandsplanen åbnes en reel mulighed for at benytte betalingslovens justerede betalingsprincip til spildevandet fra Danish Crown Sæby. For at det justerede betalingsprincip kan benyttes, skal kommunens spildevandsplan give hjemmel hertil. Danish Crown mener, at dette kræver mere end den nuværende formulering i forslaget til spildevandsplanen, og man vil gerne have indført i planen, at det område, som Danish Crown er beliggende i, er udpeget som et område, hvor kommunalbestyrelsen giver tilladelse til direkte tilslutning til renseanlæg jf. Miljøbeskyttelsesloven.

Endvidere skal det angives i planen, at i det tilfælde, hvor Danish Crown ønsker at benytte det justerede betalingsprincip, så skal transporten af spildevandet fra Danish Crown og frem til renseanlægget ske i Danish Crowns egen ledning.

I spildevandsplanen er der på privat initiativ etableret et privat spildevandslaug, som skal stå for vedligehold og drift af spildevandsanlæggene på de respektive ejendomme. Det drejer sig om et område ved Hjørringvej 142-144 i Frederikshavn (”Spildevandslaug Flade Centret”).

Kortbilagene til spildevandsplanen kan ses via. link: http://fkgdrift.kortinfo.net/Map.aspx?Site=Frederikshavn&Page=Spildevandsplan

Tekst af Per Rye

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Spildevandsplan 2012-16 endeligt vedtaget' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger