Musikalsk legestue på Sæby Bibliotek

Musikalsk legestue på Sæby Bibliotek

14. februar 2015 - kl. 0:11 - af

Dagplejemødre og småbørnsfamilier inviteres til tre hyggelige formiddage med sang og bevægelse for de helt små sammen med Anne Møller.

Biblioteket vil rigtig gerne tilbyde noget til alle aldersgrupper – også de helt små. – Det er ofte svært for de helt små at få et godt udbytte af teater og højtlæsning, forklarer biblioteket, så derfor er valget i stedet faldet på musik og leg. Vi har tidligere haft Musikalsk Legestue med Anne Møller og det var en stor succes, fortæller biblioteket.

Det nye tilbud kommer lige som sidst også til at foregå helt nede på jorden, stille og roligt. Anne Møller spiller kendte børnesange på sin guitar, og vi synger, danser og hygger sammen imens – lige noget for de mindste tuller!

Vi glæder os til at se rigtig mange, lyder opfordringen fra Sæby Bibliotek, der har afsat tre mandage – den 23. februar, den 23. marts og den 20. april, kl. 10.

Alle er velkommen! Der er gratis adgang og tilmelding er ikke nødvendig!

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af ' Musikalsk legestue på Sæby Bibliotek ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger