HjulmandKaptain:
Skader på skiferien

3. februar 2015 - kl. 8:58 - af Henrik Christensen (web-redaktør)

Selvom ingen tager på ferie med planer om at komme til skade, må det konstateres, at utrolig mange faktisk kommer til skade.

Der er ofte tale om alvorlige skader med brækkede lemmer, ødelæggelse af sener, m.v.

De fleste har en eller flere ulykkesforsikringer og husker forhåbentligt også at få anmeldt skaden til disse ulykkesforsikringer, straks når de kommer hjem. Man skal i den forbindelse også være opmærksomme på de forsikringer man kan have via fagforening eller bank (hævekort, kollektive pensionsordninger m.fl..

Fra ulykkesforsikringerne kan man alene få ménerstatning. Det vil sige, en erstatning for de varige gener man får som følge af skaden. Méngraden for en skade er fastsat ud fra tabel, der kan findes på Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside.

For eksempel giver et ødelagt korsbånd i den lave ende 8 % mén og i den svære ende 25 % mén. Den erstatning der udbetales, er procentsatsen ganget med den sum det er aftalt ulykkesforsikringen skal yde ved 100%.

Ud over erstatning for varigt mén dækker ulykkesforsikringen typisk også i et vist omfang behandlingsudgifter.

Ulykkesforsikringen dækker imidlertid ikke

• svie og smerte – erstatning pr. sygedag
• erhvervsevnetab – ens varige nedsatte evne til at tjene penge
• tabt arbejdsfortjeneste
• andet tab
• advokatomkostninger

Er der nogen, der er skyld i skaden – en skadevolder – er der  mulighed for at få dækket en del af de poster.

Selvom der er udarbejdet adfærdsregler på skibakken af det internationale skiforbund (FIS) – reglerne kan findes på skiforbundets hjemmeside – er der mange, der kommer til skade på skiferien ved at disse regler ikke er blevet overholdt. For at få en erstatning fra en ansvarlig skadevolder, er det selvfølgelig væsentligt, at man får registeret hvem vedkommende er. Det er også væsentligt, at man med den pågældende bliver enig om forløbet, for ikke efterfølgende af få en diskussion om, hvis skyld det var.

Det kan i mange tilfælde være svært, for den der er kommet til skade, lige at få sig samlet sammen til at  finde ud af hvad der sket om hvem der var involveret i forløbet. Det er også muligt, at den pågældende ikke har den store lyst til at diskutere den adfærd, skadevoldere har udvist.

Når man tager på skiferie, vil det derfor være en god ide, ud over at sætte sig ind i skireglerne, så også beslutte sig for at være eventuelle personer der kommer til skade behjælpelig med at få registreret, hvad der egentlig skete i en ulykkessituation. Der er ofte mange vidner til ulykkerne på pisterne. Nogen har set lidt og nogen har set meget. Hvis man umiddelbart efter at have overværet en ulykke, og i øvrigt har sikkerhed for at det nødvendigt er iværksat til at få den pågældende hjulpet i forhold til skaderne, så også giver sig tid til at præsentere sig for den skadelidte eller den skadelidtes rejsefæller Fortælle hvad man har set og aflevere navn og telefonnummer, så de pågældende kan komme i kontakt med en efterfølgende. Hvis der skulle opstå en diskussion mellem vedkommende der kom til skade og en eventuel anden skiløber, der måtte være skyld heri efterfølgende kan vidneforklaringer være guld værd, og betyde forskellen på om skadevolderes forsikringsselskab skal udbetale erstatning eller ej. Tag også gerne billede af ulykkesstedet, er der dikteringsmuligheder i din telefon, så indtal straks hvad du så og oplevede. Eller skriv en SMS og send til en bekendt.

Hukommelsen er en mærkelig størrelse og tingene ændre sig over tid. Det er førstehåndsindtrykket, der skal holdes fast i, og der er det vigtigt, at få det registreret. Ud over at kende de internationale regler for god adfærd på skibakken bør det også være god adfærd – både på skibakken og i andre sammenhænge, hvor man overværer uheld, at lade sig registrere, med det man har set med henblik på at hjælpe. Det kan vi alle få brug for.

Der er alt for mange skadessager, der ender med en for ringe erstatning eller slet ingen erstatning til den skadelidte, fordi den pågældende ikke kan bevise, hvorledes skaden skete. En anden typisk skade ved vintertid er de mange glatføreskader. I rigtig mange situationer afviser forsikringsselskaberne at betale erstatning, fordi den skadelidte ikke kan bevise, hvor glat der var der, hvor vedkommende faldt. Det er svært med et benbrud at koncentrere sig om at fiske mobiltelefonen frem og tage billeder af stedet, hvor man faldt.

Helt generelt accepterer forsikringsselskaberne ikke automatisk de forklaringer, der kommer fra skadelidte om, hvorledes vedkommende kom til skade. Dokumentationskravet er derfor altid et væsentligt punkt i alle erstatningssager.

Pas på dig selv.

Har du mulighed for det, så registrer hvorledes du kom til skade og få det dokumenteret på billeder eller med vidner, m.v. Få navne og adresser på eventuelle vidner.

Pas på andre.

Overværer du en ulykke, så sørg for at der bliver tilkaldt ambulance, og at der sker registrering af omstændighederne ved uheldet